Invitation til MsBIP møde nr. 32

november 9, 2015 by · Leave a Comment 

alberto_ferrariSom tidligere annonceret bliver det et temamøde om Power BI, hvor vi bl.a. har Alberto Ferrari som speaker. Mødet afholdes hos Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune onsdag d. 18. november kl. 17:15 til 20:30.

Det er lykkedes at sammensætte denne spændende agenda:

  • Velkomst og events
  • Præsentation af Sundhed og Omsorg
  • Power BI Desktop
  • 7 ways to refresh data in Power BI
  • Power BI – nu og i fremtiden

Tilmelding foregår som vanligt via gruppe på LinkedIn. Indmeldt i gruppen = tilmeldt til mødet. Bemærk at LinkedIn har lavet om i deres grupper, så alle bliver optaget på “venteliste” og skal herefter godkendes. Man er således først tilmeldt mødet, når ens anmodning om optag i gruppen er godkendt.

Temamøde om Power BI – indlæg søges!

november 2, 2015 by · Leave a Comment 

PowerBISå er vi klar med datoen for det næste næste møde – det bliver onsdag d. 18. november hos Aarhus Kommune. MsBIP møde nr. 32 afholdes i anledning af besøg af Alberto Ferrari fra Italien, som er i Aarhus for at afholde kursus om henholdsvis Power BI og DAX.

Det bliver et temamøde om Power BI, hvor Alberto naturligvis vil afholde det ene indlæg – et indlæg han vil skrue sammen afhængig af fokus for de andre indlæg. Målet er at have 3-4 forskellige vinkler, så nu har du chancen for at fremvise din viden og kompetencer indenfor Power BI. Det kunne f.eks. være:

  • Nyheder i Power BI desktop
  • Hvordan laves og anvendes Custom Visuals
  • Fra Excel til Power BI
  • Hvordan opretter man sin egen content pack
  • Mobile Apps – nu og i fremtiden
  • Tips og tricks med Q&A

Det var bare en hurtig brainstorm, som gerne skulle illustrere at der er rigtig mange spændende vinkler og fokusområder. Giv et prej, hvis du gerne vil på scenen. Indlæg kan vare fra 20 til 45 minutter alt efter indhold.

Tilmelding til mødet forventes at åbne i starten af næste uge.

Tilmelding til møde nr. 31 er nu åben

oktober 28, 2015 by · 1 Comment 

Så er programmet for det kommende møde hos Kapacity d. 5. november på plads og tilmelding er derfor åbnet. Som skrevet tidligere bliver det et temamøde om dokumentation af BI-løsninger, hvor vi bl.a. skal kigge på mulighederne med Power Query og Reporting Services:

Dokumentation af BI-løsninger med Power Query, v. Daniel Otykier
De fleste af BI-værktøjerne i Microsoft stakken benytter XML til at gemme alle objektdefinitioner (SSIS-pakker, SSAS-kuber, osv.). Power Query har en god XML browser der kan bruges til at trevle objektdefinitionerne igennem, så man kan udtrække nøjagtig de oplysninger man ønsker. F.eks. hvilke kolonner der indgår i en SSIS-pakkes data flow, hvilke SQL scripts en SSIS-pakke indeholder, hvilke Calculated Columns og Measures en Tabular kube indeholder, og meget meget mere. Med ganske få klik i Power Query har man således et genbrugeligt BI dokumentationsværktøj.

Dokumentation af BI-løsninger med Reporting Services, v. Just Blindbæk
Vi skal se på hvordan man nemt kan udtrække metadata om kuber, rapporter og database objekter og hvorledes dette kan visualiseres i Reporting Services.

Tilmelding foregår som vanlig via gruppe på LinkedIn. Indmeldt i gruppen = tilmeldt til mødet. Bemærk at LinkedIn har lavet om i deres grupper, så alle bliver som udgangspunkt optaget på “venteliste” og skal herefter godkendes. Man er således først tilmeldt mødet, når ens anmodning om optag i gruppen er godkendt. Vi har kun 40 pladser til dette møde, så foretage venligst kun tilmelding, hvis du er helt sikker på at kunne deltage.

MsBIP møde nr. 30 og andre events

september 22, 2015 by · Leave a Comment 

Jeg vil starte med at sige tak til folkene bag SQLSaturday #413 – et fedt event der blev afholdt hos Microsoft i København her i weekenden. Trods det var et gratis arrangement blev det udført super professionelt med en masse fantastiske indlæg afholdt af speakere fra hele Europa. Så vil anbefale alle at få sat kryds i kalenderen så snart datoen for næste års event er fastsat.

MsBIP-møde30Næste MsBIP møde bliver afholdt mandag d. 5. oktober hos d60 i Aarhus. Der vil blive indlæg om et projekt som d60 har lavet på Azure Machine Learning samt et indlæg om adgangskontrol i SQL Server 2016, hvor der kommer nogle fede nye muligheder. Tilmeldingen til mødet er netop åbnet: http://msbip.dk/events/144/msbip-moede-nr-30/

Herefter går turen til Seattle, hvor der bliver afholdt PASS Summit d. 26. – 30. oktober. Hvis vi er lidt heldige får vi løftet sløret for de mange nye BI features i SQL Server 2016, herunder integration af Power BI og Datazen. Der er oprettet en LinkedIn gruppe for de danske deltagere.

Vel hjemme fra de forenede stater afholdes der MsBIP møde nr. 31 hos Kapacity i København torsdag d. 5. november. Det bliver et temamøde om dokumentation af BI-løsninger, hvor vi bl.a. skal kigge på mulighederne med Power Query og Reporting Services. Vi kunne godt bruge endnu et indlæg, så meld gerne tilbage, hvis du har udviklet et fedt tool eller har kendskab til f.eks. DOC xPress.

Sidst men ikke mindst, så får vi besøg af Alberto Ferrari i Aarhus fra d. 17. til 20. november, hvor han vil afholde kursus om henholdsvis Power BI og Mastering DAX. Der er Early Bird rabat ved tilmelding inden d. 10. oktober. Det er planen at udnytte at vi har Alberto i byen og afholde et MsBIP møde – mere om det senere.

Husk at følg med i event-kalenderen samt give besked, hvis der mangler et event.

Tilmelding til møde nr. 29

august 7, 2015 by · Leave a Comment 

Som skrevet lige inden sommerferien bliver næste møde afholdt mandag d. 17. august kl. 17 til 20 hos Rehfeld i København.

Begge indlæg på mødet afholdes af Rehfeld:

  • SSIS performance tuning med BIML, v. Brian Bønk Rueløkke
  • Salesforce integration i Power Query, v. Kenneth M. Nielsen

Tilmelding foregår som vanligt via sub-gruppe på LinkedIn. Indmeldt i gruppen = tilmeldt til mødet. Sidste frist er torsdag d. 13. august. Venligst kun foretag tilmelding, hvis du er sikker på at deltage.

God sommer

juli 1, 2015 by · Leave a Comment 

Så kom sommerende endelig til Danmark 🙂

Det skal fejres med annoncering af dato for det kommende MsBIP møde. Det afholdes hos Rehfeld i København den 17. august med indlæg om “SSIS performance tuning med BIML” og “Salesforce integration i Power Query”. Tilmelding til mødet åbnes i starten af august.

Husk også at tilmelde jer til SQLSaturday Denmark 2015, som afholdes den 19. september på IT-Universitetet i København. Som optakt afholdes der “pre-con” den 17. og 18. september. Alt i alt et virkelig fedt event med en masse rigtig gode talere.

Sidst men ikke mindst, så afholdes der PASS Summit i Seattle den 26. – 30. oktober. Det må forventes at der kommer stor fokus på SQL Server 2016. Tilmelding inden 12. juli giver rabat.

MsBIP møde nr. 28

april 13, 2015 by · Leave a Comment 

MsBIP-møde28Som tidligere annonceret afholdes det kommende møde tirsdag d. 28. april kl. 17 til 20. Mødet afholdes hos Kapacity i Aarhus med indlæg om “Big Data vs Data Warehousing” og “PowerBI 2.0”.

Første indlæg afholdes af Thomas Kejser der er i Aarhus for at afholde sit “Advanced Data Warehouse Modeling” kursus. Indlægget starter med et hurtigt overblik over HADOOP og basal introduktion til mindset bag Map/Reduce. Herefter skal vi kigge på hvordan HADOOP passer ind i Data Warehousing og enterprise arkitektur.

Andet indlæg bliver en gennemgang af Microsofts nye satsning med PowerBI.com, som netop er åbnet i Preview i Danmark. Der vil blive kigget på hvordan der oprettes datasets, rapporter og dashboards. Både online i browseren og via den ny gratis Power BI Designer. Indlægget bliver præsenteret af Bent Nissen Pedersen fra Kapacity.

Det er således endnu en gang lykkedes at få både et teknisk- og forretnings-rettet indlæg på agendaen. Tilmelding foregår via indmeldelse i MsBIP møde nr. 28 gruppe på LinkedIn. Indmeldt i gruppen = tilmeldt til mødet.

Kommende to møder afholdes i Aarhus

februar 28, 2015 by · Leave a Comment 

MsBIP-møde27Datoen for næste møde har egentlig været fastlagt længe og nu er det blevet tid til at melde den bredt ud. Mødet afholdes onsdag d. 25. marts kl. 17:30 hos Aarhus Universitet – samme eftermiddag afholdes der også møde i SQLBI erfagruppen. Lidt pudsigt er begge møder nr. 27 i rækken.

Aarhus Universitet præsentere selv det ene indlæg, nemlig “PowerShell og Business Intelligence” ved Bjarne Christoffer Lynge. Det andet indlæg er desværre ikke på plads endnu, så det kan blive DIN chance, hvis DU har noget på hjertet.

Tilmelding til mødet foregår som vanlig via gruppe på LinkedIn. Der er på mødet plads til 72 deltagere.

Møde nr. 28 er også kommet på plads – det bliver tirsdag d. 28. april i anledning af Thomas Kejsers besøg i Aarhus, hvor han afholder “Advanced Data Warehouse Modeling” kursus. Til dette møde mangler vi både en vært og et indlæg udover det som Thomas Kejser vil afholde.

Invitation til årets første møde

januar 11, 2015 by · Leave a Comment 

Håber alle er kommet godt i gang med 2015 🙂 Vi sluttede 2014 med et meget vellykket data mining temamøde hos Kapacity i Kolding og vi forsætter til dels dette tema på årets første møde. Det bliver møde nr. 26 og det afholdes hos Visma Consulting i Lyngby torsdag d. 5. februar kl. 17 til 20. De to faglige indlæg er “SQL Server og Salesforce Integration” og “Hjemmelavet data mining”.

Tjek den fulde agenda og beskrivelse af de to indlæg på: http://msbip.dk/events/124/msbip-moede-nr-26/ Her er også link videre til tilmeldingen. Der er på dette møde en begrænsning på 55 deltagere, så foretag venligst kun tilmelding, hvis du er sikker på at kunne deltage.

Temamøde om data mining

november 24, 2014 by · Leave a Comment 

data_miningMangler du overblik om data mining mulighederne på Microsoft BI platformen? Så kom til årets sidste møde – det afholdes tirsdag d. 9. december kl. 17 hos Kapacity i Kolding, hvor vi har ikke mindre end tre indlæg om data mining på programmet. Vi skal omkring mulighederne i Excel, Analysis Services og Azure Machine Learning foruden at vi skal se hvordan PMML kan anvendes sammen med SQL Server.

Klik videre og læs hele agendaen: http://msbip.dk/events/115/msbip-mode-nr-25/ eller gå direkte til tilmelding, som foregår via indmeldelse i LinkedIn gruppen “MsBIP møde nr. 25“.

« Previous PageNext Page »