SQLSaturday precons

februar 26, 2020 by · Leave a Comment 

Vidste du at der afholdes tre precons til SQLSaturday i København? Det foregår dagen inden – nemlig fredag d. 24. april

De første to er primært interessante for DWH og backend udviklere, da fokus er på SQL Server. Den sidste henvender sig til dem som vil have et overblik over administration af Power BI.

Prisen er helt i bund – nemlig kun €130 for en hel dags kursus. Prisen stiger per 1. marts til €150. Så slå til nu!

Precons på Intelligent Cloud Conference

januar 4, 2019 by · Leave a Comment 

IntelligentCloudSom noget nyt i år er Intelligent Cloud Conference i København blevet udvidet med en ekstra dag, hvor du kan vælge mellem 6 forskellige heldags workshops. Det løber af stablen mandag d. 8. april og der er specielt tre workshops, som er interessante for alle os som arbejder med Microsoft BI.

Alle tre bliver afholdt af nogle super erfarne undervisere, så der er garanteret en masse læring af høj kvalitet.

Tilmeldingen foregår sammen med køb af konference billet, til en særdeles fair pris. Workshop plus 2 dages konference koster således kun kr. 5.900,- Husk at købe inden første februar, hvor prisen stiger med kr. 1.000.

Power BI Premium og besøg af Alberto Ferrari på næste MsBIP møde

maj 4, 2017 by · Leave a Comment 

I går blev Power BI Premium annonceret og i dag får I invitation til MsBIP møde, hvor I kan få hele overblikket over hvad det bringer af ændringer og hvordan I skal forholde jer. Derudover får vi fint besøg fra Italien, da Alberto Ferrari vil underholde om DirectQuery i Analysis Services 2016.

Mødet afholdes tirsdag d. 30. maj hos Microsoft i Kgs. Lyngby og tilmeldingen er netop åbnet via: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-45/

På siden kan I desuden læse den fulde beskrivelse af de forskellige indlæg.

I tænker måske – det var da lang vej ham Alberto rejser for at få lov at præsentere på et MsBIP møde? Og nej, Alberto er ikke kun i Danmark for at holde oplæg. Han er her også for at afholde to kurser – nemlig SSAS Tabular Workshop og Mastering DAX Workshop. Skulle hilse og sige, at der stadig er ledige pladser og at I kan få rabat ved at anvende cph1705ug som coupon eller dette direkte link: http://sql.bi/c-cph1705ug. I kan opnå yderligere rabat ved tilmelding inden d. 12. maj og endnu mere, hvis I tilmelder jer begge kurser 🙂

Masser af spændende events efter sommerferien

juli 1, 2016 by · Leave a Comment 

Vi starter op efter sommerferien med et Power BI temamøde tirsdag d. 16. august hos CatMan Solution i København. Sæt kryds i kalenderen og afvent invitation med agenda et par uger inden mødet. Tilmeldingen kommer, som til de sidste to møder, til at foregå via MsBIP.dk

Præcis en måned senere står den på SQL Saturday i København, som indledes fredag med fire precons med internationale speakers. Der er pt. Early Bird pris på €130 som d. 16. august stiger til €150. Du kan vælge mellem Powershell for the DBA (Andre Kamman), BI and Analytics with SQL Server and R (Tomaz Kastrun), 50 Things All SQL Server Developers Need to Know (Kevin Kline) og SQL Server In-Memory OLTP and SQL Server 2016 New Features! (Tim Chapman).

Lørdag d. 17. september afholdes selve konferencen, hvor deltagelse er fuldstændig gratis. Der er over 30 sessioner fordelt på 5 tracks af danske og internationale speakers. Teamet bag lover en fantastisk dag med masser af Data platform og networking og venter på DIN tilmelding: http://www.sqlsaturday.com/541/EventHome.aspx

Senere i september, d. 26. til 30., afholdes der Microsoft Ignite konference i Atlanta, USA. Der bliver helt sikkert mange spændende sessions om Power BI og SQL Server, men også inden for andre Microsoft teknologier så som Azure, Windows Server, Office 365, Exchange, SharePoint, Dynamics AX og System Center. Alt i alt 440 sessions at vælge i mellem.

En måned senere er det tid til det årlige PASS Summit i Seattle, hvor fokus udelukkende er på Microsoft Data Platform i form af SQL Server og relaterede Business Intelligence teknologier. Det er årets store begivenhed for “data professionals”, hvor der må forventes at være rigtig stort fokus på alt det nye i SQL Server 2016.

På kursus siden er det værd at nævne at Cédric Charlier kommer til Aarhus d. 5. oktober og afholder Automated Test and Deployment kursus. Cedric er primær udvikler på nBI test frameworket og har en stor passion for agil udvikling indenfor BI. Sidste men ikke mindst så afholdes der d. 2.-3. november BIML Workshop med Rasmus Reinholdt som underviser – igen i Aarhus. Der arbejdes på at arrangere MsBIP møder i forbindelse med begge kurser, så vi kan udnytte at eksperterne er i byen og kan holde indlæg. Måske din virksomhed vil være vært på et af disse møder?

Til sidst er der bare at ønske god sommer!

To møder og tre spændende kurser i slutningen af maj

maj 9, 2016 by · Leave a Comment 

Marco og ChrisVi er så heldige at få besøg af både Chris Webb og Marco Russo i uge 21, da de afholder kurser her i Danmark. Chris Webb kommer til Aarhus og underholder med “Real World Cube Design and Performance Tuning with Analysis Services“, mens Marco Russo tager turen til København for at afholde “Mastering DAX Workshop” og “Optimizing DAX Workshop“. Skulle hilse og sige, at der er ledige pladser til alle tre kurser. Marco har sendt os denne coupon code MSCPH1605, som giver MsBIP medlemmer 10% rabat.

I anledning af besøgene afholdes der to MsBIP møder:
Mandag 23. maj hos Microsoft i Kgs. Lyngby
Tirsdag 24. maj hos Danke Bank i Brabrand

Agenda til møderne forventes at falde helt på plads en af de kommende dage. Der arbejdes på at gøre mødet i Aarhus til et temamøde om SQL Server 2016 i anledning af dens release d. 1. juni. På mødet i København bliver det ene indlæg meget naturligt om DAX.

Tilmelding er åbnet og som noget helt nyt foregår det direkte her på MsBIP.dk. Ved tilmelding oprettes en profil, som på sigt kan anvendes til en medlemssektion på websiden. Gode idéer og andet input til websiden modtages gerne, da den står foran en mindre restrukturering henover sommeren.

MsBIP møde nr. 30 og andre events

september 22, 2015 by · Leave a Comment 

Jeg vil starte med at sige tak til folkene bag SQLSaturday #413 – et fedt event der blev afholdt hos Microsoft i København her i weekenden. Trods det var et gratis arrangement blev det udført super professionelt med en masse fantastiske indlæg afholdt af speakere fra hele Europa. Så vil anbefale alle at få sat kryds i kalenderen så snart datoen for næste års event er fastsat.

MsBIP-møde30Næste MsBIP møde bliver afholdt mandag d. 5. oktober hos d60 i Aarhus. Der vil blive indlæg om et projekt som d60 har lavet på Azure Machine Learning samt et indlæg om adgangskontrol i SQL Server 2016, hvor der kommer nogle fede nye muligheder. Tilmeldingen til mødet er netop åbnet: http://msbip.dk/events/144/msbip-moede-nr-30/

Herefter går turen til Seattle, hvor der bliver afholdt PASS Summit d. 26. – 30. oktober. Hvis vi er lidt heldige får vi løftet sløret for de mange nye BI features i SQL Server 2016, herunder integration af Power BI og Datazen. Der er oprettet en LinkedIn gruppe for de danske deltagere.

Vel hjemme fra de forenede stater afholdes der MsBIP møde nr. 31 hos Kapacity i København torsdag d. 5. november. Det bliver et temamøde om dokumentation af BI-løsninger, hvor vi bl.a. skal kigge på mulighederne med Power Query og Reporting Services. Vi kunne godt bruge endnu et indlæg, så meld gerne tilbage, hvis du har udviklet et fedt tool eller har kendskab til f.eks. DOC xPress.

Sidst men ikke mindst, så får vi besøg af Alberto Ferrari i Aarhus fra d. 17. til 20. november, hvor han vil afholde kursus om henholdsvis Power BI og Mastering DAX. Der er Early Bird rabat ved tilmelding inden d. 10. oktober. Det er planen at udnytte at vi har Alberto i byen og afholde et MsBIP møde – mere om det senere.

Husk at følg med i event-kalenderen samt give besked, hvis der mangler et event.

Advanced kurser i Aarhus og København

marts 24, 2015 by · Leave a Comment 

Marco RussoThomas KejserHenholdsvis Thomas Kejser og Marco Russo kommer til Danmark og afholder kurser i den kommende tid. De er begge eksperter indenfor deres respektive felt, så der er basis for læring på rigtig højt niveau.

Thomas Kejser afholder “Advanced Data Warehouse Modeling” i Aarhus d. 28.-29. april. Kurset er til dig som vil tage sine DW modellerings færdigheder til det næste niveau, så du kan håndtere komplekse data modeller og/eller meget store data mængder. Hvis du tilmelder dig senest fredag d. 27. marts opnår du Early Bird rabat – klik videre til: http://orangeman.dk/kursuskatalog/Advanced-Data-Warehouse-Modeling/

Marco “Kongen af DAX” Russo afholder to DAX Workshops i København fra d. 18.-22. maj – henholdsvis “Mastering DAX” og “Optimizing DAX”. Det er muligt at tilmelde sig begge eller bare et af dem. Også på dette kursus kan du opnå Early Bird rabat og du kan spare yderligere 10%, hvis du anvender dette link: http://sql.bi/dk15orange/

23 møder på 3 år og 597 medlemmer

oktober 28, 2014 by · Leave a Comment 

Med gårsdagens møde hos d60 i Vanløse kom vi op på 23 møder og rundede samtidigt 3 årsdagen for det første møde, som blev afholdt hos TDC d. 26. oktober 2011. Selve LinkedIn gruppen blev oprettet 1. september 2011 og siden da er medlemstallet vokset stødt, så vi nu er imponerende 597 medlemmer. Heraf har 350 deltaget i et eller flere møder – eller rettere sagt været tilmeldt, for der er ikke nogen kontrol af om man møder op.

Vil gerne benytte lejligheden til at råbe: “STRAM OP”, for der er desværre en tendens til at omkring 10-15 procent ikke møder op eller melder fra i sidste øjeblik. Det er rigtig ærgerligt, da der kan være folk på venteliste, som enten ikke kommer med eller får besked meget sent om at der er en ledig plads. Derudover er der en del administrativt bøvl ved at håndtere en venteliste. Så der skal lyde en stor opfordring til at man dobbelt tjekker sin kalender inden man tilmelder sig mødet samt melder fra i god tid inden, hvis man bliver forhindret. Kom nu – i kan jo godt! Hvis du/I er i tvivl om hvordan man tilmelder/afmelder sig, så er der nu oprettet en FAQ.

Tilbage til det sjove 🙂 Der afholdes i november og december en masse spændende event, som jeg vil opfordre jer til at tjekke ud. Vi får bl.a. besøg af tre rigtig dygtige udenlandske undervisere:

I forbindelse med Andy Leonards besøg i Aarhus afholdes der MsBIP møde nr. 24, hvor Andy vil præsentere det ene indlæg og Mads Carsten Brink Hansen det andet. Mødet afholdes hos Rehfeld d. 19. november kl. 17-20 og tilmeldingen til mødet er åbnet – tjek agendaen på: http://msbip.dk/events/117/msbip-mode-nr-24/

Derudover afholdes også et ExcelBI og SQLBI møde foruden yderligere et MsBIP møde hos Kapacity i Kolding d. 9. december, hvor der vil være tre forskellige indlæg om Data Mining. Det er håbet, at vi både kan trække deltagere fra øst og vest til dette møde, som samtidigt bliver juleafslutning.

Sidst men ikke mindst så er datoer for SQLRally Nordic og SQLBits kommet på plads. Det er to gode og relevante konferencer og de afholdes tilmed begge i uge 11 i marts. Så skynd dig tilbage til din chef og overbevis ham/hende om at du skal afsted til dem begge 🙂 For det kan da ikke passe, at du skal træffe det svære valg og vælge den ene fra. Begge konferencer har “Call for Speakers” og der er rabat ved tidlig tilmelding.

Husk som altid at følge med i kalenderen på: http://msbip.dk/events/ og husk at giv et prej, hvis der mangler et arrangement.

Konferencer, kurser og seminarer

april 28, 2014 by · Leave a Comment 

I løbet af de kommende måneder er der en del spændende events, som fortjener lidt opmærksomhed.

Specielt den første uge i maj er tæt pakket med tre events i Danmark og en stor konference i USA. Ugen starter ud med at skaberen af Biml, Scott Currie fra Varigence, i samarbejde med Rehfeld afholder ikke mindre end fem Biml seminarer i henholdsvis Aarhus og København.

Derudover afholdes i samme uge MsBIP møde nr. 20 med Thomas Kejser og Michael Frandsen på agendaen. Der er allerede over 50 tilmeldt til mødet, hvor der er plads til 100 deltagere. Frist for senest tilmelding er mandag inden mødet. Mødet afholdes hos Aarhus Kommune og kommet stand, da Thomas Kejser er i Aarhus for at afholde sit Super-Scaling SQL Server kursus.

I selv samme uge afholdes PASS Business Analytics konferencen i San Jose. Husk at bliv medlem af LinkedIn gruppen, hvis du skal afsted.

Efter tre MsBIP møder i Aarhus er turen atter kommet til København, hvor møde nr. 21 afholdes hos Saxo Bank tirsdag d. 3. juni. Det bliver et drøn af et møde, hvor vi får besøg af to MVP’er – henholdsvis Saxo Banks egen Ola Hallengren og italienske Marco Russo fra SQLBI. Saxo Bank har booket deres auditorium med plads til 130 deltagere. Endelig agenda og tilmelding kommer om et par uger.

Marco Russo deltager som speaker, da han er i København og afholde SSAS Tabular Workshop fra d. 2. til 4. juni. En helt unik chance for at bliver undervist af en af verdens førende SSAS Tabular eksperter. Opnå Early Bird rabat ved tilmelding senest d. 19. maj.

En anden af verdens førende eksperter – nemlig Chris Webb kommer til Aarhus et par uger senere (12. juni) for af afholde et en-dags “Introduction to Power BI” kursus. Kurset kommer hele vejen rundt om Microsoft self-service BI værktøjerne – herunder Power Pivot, Power Query, Power View, Power Map og Power BI sites.

Sidst men ikke mindst afholdes den 12. udgave af SQLBits konferencen d. 17.-19. juli i Telford i England. En super fed konference, hvor der plejer at være rigtig mange danske deltagere. Der er oprettet en LinkedIn gruppe til dem som skal afsted

Alle ovenstående konferencer, kurser og seminarer er taget fra MsBIP event-kalenderen. Husk løbende at følg med og giv besked, hvis der mangler et arrangement, som kunne være relevant.

Spændende events i foråret

januar 13, 2014 by · Leave a Comment 

Håber alle er kommet godt i gang med det nye år 🙂

Vi starter allerede året ud med den første event i dag, mandag d. 13. januar, hvor MsBIP møde nr. 17 løber af stablen hos Maersk i København. Mødet er fyldt helt op med 52 deltagere.

Næste møde bliver tirsdag d. 26. marts hos Vestas i Aarhus, med Marco Russo som gæstetaler. Det bliver anden gang vi får besøg af Marco – sidste gang var til møde nr. 5, hvor vi havde dobbelt italiensk besøg, da også Alberto Ferrari var på scenen. Årsagen til Marco’s besøg er, at han fra d. 25.-27. marts afholder “SSAS Tabular Workshop“. Det er et helt nyt kursus, med stor fokus på hands-on undervejs.

Nu vi er ved kurserne, skal det også fremhæves, at Thomas Kejser og Chris Webb kommer til Danmark i foråret. De afholder henholdsvis “Super-Scaling SQL Server” (8. maj) og “Introduction to Power BI” (12. juni), som begge er en-dags kurser. Der bliver således rig mulighed for at blive undervist af eksperterne i dette forår!

På konference siden er det specielt værd at fremhæve “SQLSaturday #275” der afholdes lørdag d. 29. marts hos Microsoft i Hellerup. Programmet er endnu ikke offentliggjort, men ud fra de sessions der er submitted, så kan det kun blive godt – og så er det ovenikøbet gratis! Lige i MsBIP ånden 😀

En anden konference du heller ikke vil misse i dette forår er “PASS Business Analytics Conference” der afholdes 7.-9. maj i San Jose i USA. Den henvender sig specielt til “Data Professionals” og der er over 70 sessions afholdt af verdens førende BI og BA eksperter. Der er oprettet en LinkedIn gruppe for “Danskere på PASS BA 2014“, hvor der er mulighed for at koordinere rejse, hotel og fælles arrangementer.

To andre konferencer som også kunne være relevante og spændende er “Microsoft SharePoint Conference” i Las Vegas d. 3.-6. marts og “European SharePoint Conference” i Barcelona d. 5.-8. maj. Agenda til begge konferencer er offentliggjort – desværre uden så stor fokus på BI, som det kunne være ønsket. Der er dog mulighed for at komme tæt på eksperterne – specielt i Las Vegas, hvor Microsoft naturligt stiller tal stærkt med sine egne eksperter og udviklere.

Som altid – husk at følg med på event-listen på: http://msbip.dk/events/