Del dit input til Data Platform Next Step 2025!

oktober 15, 2024 by · Leave a Comment 

Data Platform Next Step konferencen nærmer sig med hastige skridt den 2.-3. juni 2025 på LEGOLAND Hotel i Billund, Danmark, og vi vil rigtig gerne have dit input til at forme denne spændende begivenhed! Denne konference er den tredje udgave og har fokus på brugere af Microsoft Data Platform, der ønsker at tage det næste skridt og udvide deres viden indenfor Data Engineering. Der vil være sessions om Microsoft Fabric, Synapse Analytics, Databricks, Data Factory, Data Lake, Stream Analytics, Purview og mange flere teknologier.

Konferencen arrangeres af erfarne folk med mange års erfaring indenfor event- og konference ledelse. Alt arbejde er frivilligt, og ingen bliver betalt – overskuddet bruges til at forbedre både denne og fremtidige konferencer samt til at støtte andre community-events.

Tag venligst 2 minutter til at udfylde denne korte formular inden den 17. oktober 2024. Vi ser frem til at høre dine forslag til keynote-talere, emner til træningsdagen eller andre idéer, der kan gøre eventet uforglemmeligt!

Lad os sammen skabe noget ekstraordinært til Data Platform Next Step 2025. Tak for dit bidrag!

Invitation til MsBIP møde nr. 86 hos twoday i Nordhavn

oktober 9, 2024 by · Leave a Comment 

Vi glæder os til at invitere jer til det kommende MsBIP møde nr. 86, som afholdes på twodays spritnye lokation i Nordhavn, København, d. 28. oktober kl. 17:00.

Vi starter som altid med en kort velkomst og de seneste nyheder fra MsBIP, hvorefter vi har to spændende indlæg på programmet. Mødet byder på en dybdegående session om opbygning og automatisering af Microsoft Fabric Lakehouse, præsenteret af Peer Grønnerup fra twoday. Derudover vil Michael Kovalsky fra Microsoft Fabric CAT præsentere os for nye muligheder til at optimere Power BI-løsninger med hans egenudviklede open-source værktøj, Semantic Link Labs. Vi er stolte over at have fået ham til København for at dele sin ekspertise med os!

Kom gerne allerede fra kl. 16:30, hvor twoday byder på drikkevarer og mulighed for netværk i forbindelse med indtjekning.

Agenda:

  • Velkomst og nyt fra MsBIP
  • Mastering Fabric Lakehouse: From Setup to CI/CD, Peer Grønnerup, twoday
  • Pause med forplejning og netværk
  • Next Level Power BI Automation with Semantic Link Labs, Michael Kovalsky, Microsoft

Vi ser frem til at se jer til en inspirerende aften med rig mulighed for at udvide jeres netværk og få ny viden om de nyeste teknologier inden for Microsoft Fabric og Power BI.

MsBIP #85 i Aarhus

september 18, 2024 by · Leave a Comment 

Så er vi klar med invitationen til MsBIP Møde nr. 85, som afholdes hos Fellowmind på Remisen, Godsbanen i Aarhus. Dette møde er spækket med inspiration, faglige indsigter og masser af muligheder for netværk.

Dato: Tirsdag, 1. oktober
Tid: Kom fra kl. 16:30 til netværk, kage og drikkevarer – mødet starter officielt kl. 17:00

Agenda:

  • Velkomst og nyt fra MsBIP
  • News from the European Fabric Conference – Mathias Halkjær, Fellowmind
  • Pause med lækker forplejning og netværk
  • Let’s Build an AI Agent on Top of Microsoft Fabric – Henri Schulte, Microsoft
  • Behind the Hype: Real-time Data in Real-life Projects – Nicklas Andersson, Fellowmind

Det er en fantastisk mulighed for at blive opdateret på de nyeste teknologier inden for Microsoft BI og Microsoft Fabric samt udvide dit netværk med ligesindede i branchen.

Tilmelding senest torsdag, 26. september kl. 12:00.

Er du dansker og skal du med til FabCon i Stockholm?

september 10, 2024 by · Leave a Comment 

Så kom og bliv en del af vores fælles LinkedIn-gruppe, hvor danske deltagere samles for at netværke, dele viden og koordinere planerne for konferencen i Stockholm i slutningen af september! Gruppen er skabt for at styrke det danske fællesskab på FabCon Europe, og her kan du finde andre med interesse for Microsoft Fabric.

I gruppen kan du:

  • Dele tips, erfaringer og idéer før, under og efter konferencen
  • Holde dig opdateret om, hvad der sker på FabCon
  • Koordinere netværksaktiviteter, hoteller og andre praktiske detaljer

Tilmeld dig i dag og invitér alle de danskere, du kender, som også skal med til FabCon Europe! Sammen kan vi få det maksimale ud af denne fantastiske begivenhed!

Møde med internationale gæster

august 23, 2024 by · Leave a Comment 

Vi har igen fået en fantastisk mulighed for at gentage succesen og arrangere endnu et møde i samarbejde med Evidi i det spændende runde Quantum-lokale i AI Innovation House i Vejle.

Mødet afholdes som et “gå-hjem møde” onsdag den 11. september fra kl. 16:30 til 17:30, med følgende kortere agenda:

  • Velkomst og kort præsentation af Evidi
  • Visual Calculations: Making DAX easier

Vi får ære af besøg fra USA og Holland af henholdsvis Jeroen ter Heerdt og Marc Lelijveld, som er i Danmark i forbindelse med Power BI Next Step konferencen.

Mødet starter præcist kl. 16:30, men du er meget velkommen allerede fra kl. 16, hvor Evidi byder på lidt at drikke i forbindelse med indtjekning.

Læs mere om indlægget og tilmeld dig inden deadline den 6. september kl. 12.

Få billetter tilbage til Power BI Next Step

juli 3, 2024 by · Leave a Comment 

Det tog kun 36 minutter at sælge de 50 nedsatte early bird-billetter til Power BI Next Step konferencen i Aarhus d. 12. og 13. september. Vi er begejstrede og beærede over, at så mange købte billetter, selv før vi havde annonceret talerne og breakout-sessionerne.

Nu hvor vi har udvalgt og annonceret breakout-sessionerne, har vi åbnet det almindelige salg med de resterende 175 billetter. Nyhedsbrevabonnenter modtog en tidlig meddelelse, og der er i øjeblikket kun 41 billetter tilbage.

Billetter er tilgængelige efter først-til-mølle-princippet, og du kan vælge mellem disse to billettyper:

  • Konferencebillet: DKK 1.500
  • Fuld pakke: DKK 4.500

Den fulde pakke inkluderer en træningsdag den 12. september, fokuseret på et specifikt emne leveret af verdensklasseeksperter. Den ene af disse er allerede udsolgt, så vent ikke alt for længe med at købe din billet

Få billetter tilbage til Data Platform Next Step

maj 1, 2024 by · Leave a Comment 

Det er nu under 50 billetter tilbage så, tøv derfor ikke for længe, hvis du ønsker at sikre dig en plads og være med på konferencen i København den 13. og 14. juni.

Du har valget mellem at deltage 1 eller 2 dage:

  • Conference Only Ticket (1.500 DKK)
  • Full package Ticket (4.500 DKK)

Med “full package” kan du deltage på en af disse to training days:

MsBIP møde nr. 82 i Vejle

april 4, 2024 by · Leave a Comment 

Der opstod en gylden mulighed, så vi prøver noget nyt og afholder et møde i det spændende runde Quantum lokale i AI Innovation House.

Mødet afholdes i samarbejde med Evidi, mandag d. 15. april fra kl. 17 til 20 med følgende agenda:

  • Velkomst og nyt fra MsBIP
  • Kort præsentation af Evidi
  • Dynamics 365, Dataverse and Fabric, Scott Sewell
  • Pause med lækker forplejning og netværk
  • Data Pipelines in Fabric, Cathrine Wilhelmsen

Vi har denne gang fokus på “Ingest” delen af Microsoft Fabric med to internationale speakere på programmet, som tager turen til Vejle fra henholdsvis USA og Norge!

Klik videre og foretag din tilmelding inden deadline den 10. april klokken 13.

Power BI Cruise billetsalg

februar 11, 2024 by · Leave a Comment 

Sikr din billet i dag og kom med på en uforglemmelig Power BI oplevelse hvor både faglighed, netværk og social samvær er i højsædet!

Det foregår d. 3. til 5. juni fra Stockholm til Helsinki og retur. Prisen er kun DKK 6.000,- hvilket inkludere:

  • 3 deep-dive sessioner af 3 timers varighed
  • Din egen private kahyt i 2 nætter
  • Alle måltider ombord
  • Masser af tid til netværk med både deltagere og speakere

Ses vi ombord – ja det gør vi da !

Tilmelding åben til MsBIP #81

februar 7, 2024 by · Leave a Comment 

Så er tilmeldingen til årets første møde klar. Det afholdes onsdag d. 28. februar hos twoday kapacity i Carlsbergbyen i København.

Agenda

  • Velkomst og nyt fra MsBIP
  • Putting Fabric to the test, Jacob Rønnow Jensen
  • Pause med lækker forplejning og netværk
  • Get Git Up : Optimer samarbejdet i Power BI og Fabric, Mads Hannibal
  • Power BI CI/CD med Tabular Editor, Daniel Otykier

Vi har altså endnu engang Microsoft Fabric på plakaten – denne gang med et kunde case fra AP Pension. Efter pausen skifter vi gear og sætter med to indlæg fokus på DevOps i Power BI delen af Fabric. Med lækkerier til både Business Analysts og Data Engineers.

Klik videre og læs mere om de 3 indlæg og foretag din tilmelding.

Next Page »