Agenda til MsBIP møde #69

april 6, 2022 by · Leave a Comment 

Så er vi klar til at løfte sløret for agendaen til det kommende møde der afholdes onsdag d. 20. april hos Inspari i Aarhus (Lystrup).

  • Dynamisk data staging med Data Factory
  • Infrastructure as Code med Bicep
  • Realtime i Power BI med Azure Cognitive Service, Power Automate og Synapse Serverless SQL

Vi kommer således vidt omkring i den store palette af teknologier man skal mestre som BI-udvikler anno 2022.

Tilmelding er åben!

MsBIP møde #68 hos KMD

marts 9, 2022 by · Leave a Comment 

Det er med ekstra STOR glæde, at vi nu kan åbne tilmelding til MsBIP møde nr. 68 der afholdes tirsdag d. 15. marts hos KMD i Aarhus (Skejby).

Vi startede planlægningen af dette møde for over to år siden, men måtte af gode grunde udskyde afholdelsen – har så flere gang haft tilløb til at få det på benene og nu lykkedes det endeligt! 

Verden har jo naturligt ændret sig siden vi lavede den oprindelige agenda og den er således justeret og indeholder følgende:

  • Velkomst og nyt fra MsBIP
  • Kort intro til KMD DIMA
  • Pseudonymiseret Datawarehouse
  • Sikret udviklingsmiljø
  • Pause til netværk inkl. fast og flydende føde
  • Teknisk intro til Spark og DeltaLake i Synapse
  • Azure Synapse Serverless SQL

Smut videre og foretag din tilmelding samt læs mere om de fire indlæg.

Møde amok frem til sommer

februar 11, 2022 by · Leave a Comment 

Så skal vi dælme have gange i MsBIP igen! Lad os sammen fejre, at det igen er muligt at mødes uden restriktioner. Vi har et lille “efterslæb” efter de seneste 2 år, så vi kommer til at afholde et MsBIP møde hver måned frem mod sommerferien:

  • 28. februar hos Microsoft i Lyngby
  • 15. marts hos KMD i Aarhus
  • 20. april hos Inspari i Aarhus
  • Maj i København
  • Juni i Aarhus

Detaljerne for de sidste par møder er endnu ikke helt på plads, men dialog med potentielle speakere og værter er i gang.

Invitation til MsBIP møde #67

januar 24, 2022 by · Leave a Comment 

Så er vi endelig igen klar til et MsBIP møde. Der har i løbet af de seneste måneder været mange tilløb, men usikkerhed og restriktioner har holdt det tilbage. Nu tror vi på det og er glade for at kunne åbne tilmeldingen til møde #67 der afholdes hos Microsoft i Lyngby mandag d. 28. februar 2022.

Det bliver endnu et møde, hvor vi sætter fokus på Azure Synapse Analytics og vi har sammensat denne agenda:

  • Velkomst, Just Blindbæk
  • Presentation of Cloud Solution Architects, Microsoft
  • Synapse Analytics: Now and the future roadmap, Morne Blake
  • Pause – netværk og let forplejning, Microsoft
  • Creating a Metadata Driven Framework Using Azure Data Integration Pipelines, Paul Andrew

Paul Andrew er i Danmark for at afholde Azure Integration Pipelines Deep-Dive kursus og skulle hilse og sige, at der stadig er få ledige pladser. Et kursus som henvender sig til alle der vil et skridt videre med Azure Data Factory og få helt styr på alle best practices. Der er Early Bird rabat til og med d. 28. januar.

10 års jubilæum!

oktober 7, 2021 by · Leave a Comment 

Som tiden dog flyver afsted. Den 26. oktober er det præcis 10 år siden at vi afholdte det første MsBIP møde og det skal selvfølgelig fejres! For at gøre dagen lidt ekstra speciel, så har vi inviteret vores to engelsk venner Simon Whiteley og Terry McCann.

Fejringen foregår i Carlsberg Byen i København med Kapacity som de glade værter og tilmelding er her med åben. Der forventes at blive rift om de 100 gratis billetter til mødet.
 

Agenda:

  • Velkomst og tilbagekig på 10 år med MsBIP, Just Blindbæk
  • Building an Azure Lakehouse in 60 minutes, Simon Whiteley
  • Pause – netværk og let forplejning, Kapacity
  • Machine Learning in Azure Synapse, Terry McCann

Rekord mange tilmeldte til MsBIP møde #65

august 21, 2021 by · Leave a Comment 

Hold da op. Der er på nuværende tidspunkt 107 personer fra over 50 forskellige virksomheder tilmeldt vores kommende møde hos Region Midtjylland den 30. august. Tænker det må være en kombination af en spændende agenda og at MsBIP har været savnet ?

Vi har stadig plads til flere, men lukker af logistiske årsager tilmeldingen på tirsdag den 24. august. Så skynd dig, hvis du stadig vil med og opleve dette program:

  • Velkomst
  • Introduktion til Region Midtjyllands BI-setup
  • Dokumentation i RM – hvordan skaber vi brugbar og værdiskabende dokumentation
  • Pause – netværk og let forplejning
  • Self-Service i en Enterprise kontekst
  • Uddannelsestilbud i RM, understøttelse af Self-Service-kulturen

Fokus bliver 100% på Region Midtjyllands enterprise DWH løsning. Et nyt koncept som vi afprøver på dette møde. Det er planen fremadrettet at holde flere af denne type møder – måske ikke 100% på en virksomhed, men forsøge at få flere indlæg som bunder i praktisk anvendelse og implementering. Har du og/eller din virksomhed lyst til at fremvise noget, så tøv ikke med at give besked. Det behøver bestemt ikke været noget nyt og banebrydende – det må meget gerne være hverdags udfordringer med udgangspunkt i jeres Microsoft BI løsning.

MsBIP er tilbage :-)

juli 4, 2021 by · Leave a Comment 

Så skal vi have gang i vores fysiske møder igen efter 1,5 års ufrivillig pause. Vi tror på det – ja faktisk så meget, at vi afholder det kommende møde på Aarhus Universitetshospital i Skejby med Region Midtjylland som vært.

Mødet afholdes mandag d. 30. august fra kl. 17 til 20 og bliver 100% casebaseret med fokus på Region Midtjyllands giga enterprise DWH løsning. Vi kommer omkring arkitektur, ETL framework, dokumentation m.m. Selvfølgelig med en masse praktiske eksempler og forklaring på de valg der er truffet.

Tilmelding er åben, så hva’ venter du på?

Og lad os da også lige få annonceret et møde i København, nu hvor vi er ved det. Det bliver afholdt d. 26. oktober og markere vores 10 års jubilæum – faktisk præcis på dagen for det første møde! For at gøre dagen lidt ekstra speciel, så har vi inviteret vores to engelsk venner Simon Whiteley og Terry McCann.

De er tilfældigvis i København for at afholde følgende to kurser:

Super spændende og relevante kurser, for alle os som arbejder med Microsoft BI.

Så afholder vi MsBIP møde igen

september 5, 2020 by · Leave a Comment 

Det er tirsdag d. 15. september fra kl. 19:30 til ca. 21:00. Mødet afholdes virtuelt via Microsoft Teams og vil fokusere på “the latest and greatest” om Azure Synapse Analytics.

Microsofts nye cloud service der kombinere alt hvad vi skal bruge til at bygge en Enterprise Data Warehouse og/eller Big Data Analytics løsning. Vi har Simon Whiteley med fra London til at give os et indblik i alle de nye features og specifikt fokusere på de tre “query engines”:

  • On-demand SQL Pools
  • Provisioned SQL Pools
  • Provisioned Spark Pools

Vi slutter mødet af med en Kahoot Quiz

Tilmelding og mere info: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-64/

Glædelig sommer

juni 26, 2020 by · Leave a Comment 

Så blev da vist lige sommer i Danmark. Ikke dårligt, hvis det kan fortsætte når nu de fleste af os bliver herhjemme og holder vores velfortjente ferie. ?

Det har været lidt stille her på MsBIP fronten siden vi afholdte det meget succesfulde virtuelle møde i april. Det skal vi have rådet bod for, så derfor er det også med store glæde at de kommende tre møder hermed kan annonceres !

MsBIP møde nr. 63

Det bliver et temamøde om dokumentation af BI løsninger. Mødet afholdes torsdag d. 20. august fra kl. 17 til 20 og i udgangspunktet i Aarhus. Alternativt virtuelt, hvis restriktioner gør det for bøvlet at samles så mange mennesker samme sted.

Første indlæg er på plads. Bent Nissen Froning vil nemlig vise os hvordan vi kan automatisere dokumentationen af vores Analysis Services og Power BI modeller. Hvad vi ellers får på agendaen afhænger af jer! Har du/I lavet en smart løsning på jeres dokumentation, som du/I vil vise frem? Det behøver ikke være mere end 20-30 minutter.

Tilmelding til mødet foregår som vanligt på: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-63/

MsBIP møde nr. 64

Dette møde afholdes virtuelt tirsdag d. 15. september og vil omhandle Azure Synapse Analytics – servicen der bringer Enterprise Data Warehousing og Big Data analytics sammen.

Vi har Simon Whiteley med remote fra England til at holde indlægget. Sidst var han jo on-site i Aarhus med et tilsvarende indlæg. I mellemtiden er servicen dog gået i public preview og vi kan dermed gå meget mere i dybden denne gang.

Og snakker vi om at gå i dybden, så kommer Simon til København i oktober og afholder et 3-dages deep-dive kursus kun om Synapse Analytics. Her vil vi selvfølgelig også afholde et MsBIP møde ?

Tilmelding til møde nr. 64 er åben her: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-64/

MsBIP møde nr. 65

Sidst men ikke mindst, så forventer vi stærkt at kunne afholde et fysisk MsBIP møde i København tirsdag d. 27. oktober, hvor vi meget gerne skulle have besøg af vores to engelske venner Simon Whiteley og Terry McCann.

De er nemlig begge i Danmark for at afholde følgende to kurser:

Virtuelt MsBIP møde

april 14, 2020 by · Leave a Comment 

Vi har holdt vejret og håbet, håbet, håbet at vi snart igen kunne mødes til MsBIP møde. Men nu kan vi simpelthen ikke vente længere, så derfor afprøver vi et virtuelt format med tre små sessions på hver 20-25 minutter.

Temaet bliver “Power BI is growing to become a superset of Azure Analysis Services” og afholdes mandag d. 27. april via ClickMeeting. Læs mere og tilmeld dig her: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-62/

Vi håber utrolig meget at vi snarest kan vende tilbage til og afholde fysiske møder. Hvis alt går vel kan vi måske nå både et i Aarhus og København inden sommerferien… Alternativt fortsætter vi med de virtuelle!

« Previous PageNext Page »