Power Platform møde i Aarhus

februar 19, 2019 by · Leave a Comment 

Så er turen kommet til Aarhus – hvert fald når det gælder et Power Platform tema møde. Det tilsvarende møde i København i november var voldsomt populært, så det skal selvfølgelig gentages. Mødet afholdes mandag d. 29. april og er kommet i stand, da Smilets by har fint besøg af to af verdens førende eksperter indenfor PowerApps og Microsoft Flow. Helt specifikt kommer Serge Luca aka “Doctor Flow” og Ahmad Najjar til Aarhus og afholder kursus og situationen udnyttes selvfølgelig til at afholde et community møde. Der vil helt naturligt blive fokus på disse to “nye” medlemmer af Power familien.

PowerPlatformLogosDeltag i mødet og få et indblik i mulighederne eller deltag på deres next step kurser og kom mere i dybden. Der er Early Bird rabat på kurserne, hvis tilmelding foretages senest d. 15. marts. Spred gerne budskabet til dine kollegaer og husk på at disse teknologier har stor relevans for brugere ude i forretningen. Mottoet er nemlig “Work less, do more!”. Læs mere her:

Community mødet afholdes i samarbejde med Power BI Usergroup og der mangler stadig at blive fundet en vært! Kunne det være noget for din virksomhed?

Inspiration til overvågning af BI løsninger?

januar 18, 2019 by · Leave a Comment 

Så skulle du tage at deltage på det kommende MsBIP møde #55, der afholdes hos Aarhus Universitet tirsdag d. 5. februar. Vi afprøver et nyt koncept med en masse kortere indlæg der skal skabe inspiration til muligheder for at overvåge BI løsninger. Det være sig selve driften – altså ETL kørsler og generel performance på serverne, men også bruger adfærden – altså hvordan rapporter, datamarter og kuber anvendes ude i forretningen. Generelt alt hvad der kan indsamles af logs og hvordan det så kan anvendes enten proaktivt eller til ad hoc formål.

Lige nu har vi tilsagn til indlæg fra Aarhus Universitet, Bestseller, Itadel og SEGES. Vi har stadig plads til flere indlæg, så giv endelig besked, hvis du vil præsentere. Vi går efter så mange demoer som muligt og gerne blot 10-20-30 minutters varighed. Det kan være en specifik løsning, men det er også muligt blot at præsentere et bestemt tool. Her er et par eksempler:

Har du erfaring med noget af ovenstående eller andre tools? Så gik endelig besked 🙂

MsBIP møder fastlagt for hele første halvår af 2019

januar 7, 2019 by · Leave a Comment 

Som noget helt nyt og ekstra ordinært er datoerne kommet på plads for alle møderne i første halvår af 2019. Det bliver til intet mindre end fem styks, som alle vil have et specifikt fokus område:

  • Overvågning af BI løsninger, 5. februar hos Aarhus Universitet
  • Datamodellering, 20. marts i København
  • Intelligent Cloud Community Night, 10. april i København
  • Power Platform, 29. april i Aarhus
  • SSAS Tabular, 18. juni i Aarhus

Endelig agenda og værter er endnu ikke fastlagt på alle møderne, så byd endelig ind, hvis du/I kan hjælpe. På nær det første møde, så vil vi få besøg af udlanske speakere på alle de øvrige, som er i Danmark pga. kursus eller konference.

Precons på Intelligent Cloud Conference

januar 4, 2019 by · Leave a Comment 

IntelligentCloudSom noget nyt i år er Intelligent Cloud Conference i København blevet udvidet med en ekstra dag, hvor du kan vælge mellem 6 forskellige heldags workshops. Det løber af stablen mandag d. 8. april og der er specielt tre workshops, som er interessante for alle os som arbejder med Microsoft BI.

Alle tre bliver afholdt af nogle super erfarne undervisere, så der er garanteret en masse læring af høj kvalitet.

Tilmeldingen foregår sammen med køb af konference billet, til en særdeles fair pris. Workshop plus 2 dages konference koster således kun kr. 5.900,- Husk at købe inden første februar, hvor prisen stiger med kr. 1.000.

Konferencer i foråret 2019

oktober 11, 2018 by · Leave a Comment 

SQLBitsLogoDatoerne for flere store konferencer er netop faldet på plads, så få sat kryds i kalenderen og sendt en ansøgning afsted til din leder! Du skal afsted til mindst en af dem! Det har du fortjent!

Foruden disse tre, så skal vi ikke glemme Intelligent Cloud Conference som var en stor succes i 2018. Skulle eftersigende vende tilbage til København i april 2019. Der var på denne konference at Chris Webb afholdte en episk “Talking to the dead” Power BI shoot-out demo.

Ventetiden er ovre – nye møder i kalenderen

oktober 8, 2018 by · Leave a Comment 

Nu er datoer for de kommende to MsBIP møder endelig kommet på plads. Beklager den lange lange lange ventetid – håber I har udnyttet den til at deltage i Power BI World Tour og SQLSaturday #765 – begge afholdt i København i løbet af den seneste måned.

Næste MsBIP møde afholdes tirsdag d. 30. oktober hos Inspari i Aarhus – agendaen falder forhåbentlig endeligt på plads i løbet af denne uge og derefter udsendes der en officiel invitation. Alternativt så kan du dagligt gå ind og refresh denne side: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-53/

Næste næste møde er fastlagt til 27. november og afholdes hos Abakion i København. Der er lagt i ovnen til et utroligt spændende møde med fokus på Power Platform, hvor vi får besøg af op til flere af de ypperste eksperter fra det store udland!

Ses vi i enten Aarhus eller København ?

SQLSaturday Denmark

august 27, 2018 by · Leave a Comment 

Traditionen tro afholdes der SQLSaturday i København – i år er datoen sat til lørdag den 6. oktober og du er hermed inviteret. Det er gratis at deltage, så hvad venter du på? Smut ind og foretage din tilmelding på: http://www.sqlsaturday.com/765/eventhome.aspx

Agendaen er netop ved at blive sammensat og der bliver med sikkerhed en masse Microsoft BI relaterede indlæg.

Bemærk at der dagen inden konferencen afholdes tre workshops, hvor den mest interessante ud fra et BI perspektiv må være “Emerging AI Developer”. Tilmelding og yderligere beskrivelse findes på: http://www.sqlsaturday.dk/pre-con-seminars/

Power BI World Tour i København

august 27, 2018 by · Leave a Comment 

Igen i år har Power BI World Touren et stop i København – det eneste stop i Europa. Konferencen afholdes d. 11. og 12. september hos Microsoft i Kongens Lyngby og agendaen er offentliggjort. Sessions er inddelt i de tre spor: “New Busniess User”, “Power User” og “Technical”, så der burde været noget for en hver smag. Der er 29 forskellige speakere, hvor de fleste kommer fra det store udland – herunder så prominente navne som Adam Saxton (Guy in a Cube) og Kasper de Jonge.

PowerBIWorldTourBanner

Det forlyder at der kun er få billetter tilbage, så foretag hellere din registrering i dag end i morgen: https://www.powerbiworldtour.com/pbiworldtour/locations/copenhagen

Temamøde om Power BI udvikling

juni 3, 2018 by · Leave a Comment 

Efter en vel overstået Intelligent Cloud Conference i København, hvor vi fik afholdt et brag af en Community Night er det tid til at se frem mod vores næste møde. Det afholdes om allerede to uger – helt præcis onsdag den 13. juni hos SEGES i Aarhus. Det bliver et temamøde om udvikling i Power BI med denne spændende agenda:

  • Velkomst
  • Building custom data connectors for Power BI, Chris Webb
  • Pause med let bespisning og mulighed for at netværke
  • Power BI Embedded, SEGES

Læs mere om de to indlæg og foretag din tilmelding på: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-51/

Tilmelding åben til Intelligent Cloud Community Night

maj 25, 2018 by · Leave a Comment 

Så er det i næste uge at der afholdes Intelligent Cloud Conference i København – det er årets helt store Data & Cloud konference. Den afholdes d. 29. til 30. maj i biograferne i Fields på Amager.

Som annonceret tidligere afholdes et kombineret MsBIP og PUG event, hvor det er lykkedes at skabe et helt unikt program med deltagelse af ikke mindre end 13 speakere og MVP’ere. Det afholdes tirsdag d. 29. maj fra kl. 17:30 til 21:00 og det bliver hæsblæsende 🙂

Første del af mødet vil fokusere på Business Intelligence i Azure med fire lightning talks efterfulgt af en Q&A session. Emnerne er Lambda BI Architecture (Simon Whiteley), Analytics & AI (David Peter Hansen), Analysis Services (Daniel Otykier) og Power BI Embedded (Nimrod Shalit).

Efter en kort pause vil mødet forsætte med anden del – en Power BI Shootout med demo’er fra Chris Webb, Markus Ehrenmueller-Jensen, Jens Vestergaard, Erik Svensen and Bent Nissen. Vinderen vil blive kåret via afstemning blandt både en dommerkomite og publikum.

Hvis du deltager i konferencen, skulle du meget gerne allerede have modtaget en e-mail om eventet med link til tilmelding. Deltager du ikke på konferencen, så er der et stærkt begrænset antal “åbne” pladser og derefter venteliste. Vi gør alt for at lukke så mange ind som muligt, men skal først have overblik over hvor mange fra konferencen som deltager. Tilmelding foregår her: https://community.intelligentcloud.dk/

Mødet sponsoreres af Kapacity.

« Previous PageNext Page »