Inspiration til overvågning af BI løsninger?

januar 18, 2019 by · Leave a Comment 

Så skulle du tage at deltage på det kommende MsBIP møde #55, der afholdes hos Aarhus Universitet tirsdag d. 5. februar. Vi afprøver et nyt koncept med en masse kortere indlæg der skal skabe inspiration til muligheder for at overvåge BI løsninger. Det være sig selve driften – altså ETL kørsler og generel performance på serverne, men også bruger adfærden – altså hvordan rapporter, datamarter og kuber anvendes ude i forretningen. Generelt alt hvad der kan indsamles af logs og hvordan det så kan anvendes enten proaktivt eller til ad hoc formål.

Lige nu har vi tilsagn til indlæg fra Aarhus Universitet, Bestseller, Itadel og SEGES. Vi har stadig plads til flere indlæg, så giv endelig besked, hvis du vil præsentere. Vi går efter så mange demoer som muligt og gerne blot 10-20-30 minutters varighed. Det kan være en specifik løsning, men det er også muligt blot at præsentere et bestemt tool. Her er et par eksempler:

Har du erfaring med noget af ovenstående eller andre tools? Så gik endelig besked 🙂

MsBIP møder fastlagt for hele første halvår af 2019

januar 7, 2019 by · Leave a Comment 

Som noget helt nyt og ekstra ordinært er datoerne kommet på plads for alle møderne i første halvår af 2019. Det bliver til intet mindre end fem styks, som alle vil have et specifikt fokus område:

  • Overvågning af BI løsninger, 5. februar hos Aarhus Universitet
  • Datamodellering, 20. marts i København
  • Intelligent Cloud Community Night, 10. april i København
  • Power Platform, 29. april i Aarhus
  • SSAS Tabular, 18. juni i Aarhus

Endelig agenda og værter er endnu ikke fastlagt på alle møderne, så byd endelig ind, hvis du/I kan hjælpe. På nær det første møde, så vil vi få besøg af udlanske speakere på alle de øvrige, som er i Danmark pga. kursus eller konference.

Ventetiden er ovre – nye møder i kalenderen

oktober 8, 2018 by · Leave a Comment 

Nu er datoer for de kommende to MsBIP møder endelig kommet på plads. Beklager den lange lange lange ventetid – håber I har udnyttet den til at deltage i Power BI World Tour og SQLSaturday #765 – begge afholdt i København i løbet af den seneste måned.

Næste MsBIP møde afholdes tirsdag d. 30. oktober hos Inspari i Aarhus – agendaen falder forhåbentlig endeligt på plads i løbet af denne uge og derefter udsendes der en officiel invitation. Alternativt så kan du dagligt gå ind og refresh denne side: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-53/

Næste næste møde er fastlagt til 27. november og afholdes hos Abakion i København. Der er lagt i ovnen til et utroligt spændende møde med fokus på Power Platform, hvor vi får besøg af op til flere af de ypperste eksperter fra det store udland!

Ses vi i enten Aarhus eller København ?

Temamøde om Power BI udvikling

juni 3, 2018 by · Leave a Comment 

Efter en vel overstået Intelligent Cloud Conference i København, hvor vi fik afholdt et brag af en Community Night er det tid til at se frem mod vores næste møde. Det afholdes om allerede to uger – helt præcis onsdag den 13. juni hos SEGES i Aarhus. Det bliver et temamøde om udvikling i Power BI med denne spændende agenda:

  • Velkomst
  • Building custom data connectors for Power BI, Chris Webb
  • Pause med let bespisning og mulighed for at netværke
  • Power BI Embedded, SEGES

Læs mere om de to indlæg og foretag din tilmelding på: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-51/

Tilmelding åben til Intelligent Cloud Community Night

maj 25, 2018 by · Leave a Comment 

Så er det i næste uge at der afholdes Intelligent Cloud Conference i København – det er årets helt store Data & Cloud konference. Den afholdes d. 29. til 30. maj i biograferne i Fields på Amager.

Som annonceret tidligere afholdes et kombineret MsBIP og PUG event, hvor det er lykkedes at skabe et helt unikt program med deltagelse af ikke mindre end 13 speakere og MVP’ere. Det afholdes tirsdag d. 29. maj fra kl. 17:30 til 21:00 og det bliver hæsblæsende 🙂

Første del af mødet vil fokusere på Business Intelligence i Azure med fire lightning talks efterfulgt af en Q&A session. Emnerne er Lambda BI Architecture (Simon Whiteley), Analytics & AI (David Peter Hansen), Analysis Services (Daniel Otykier) og Power BI Embedded (Nimrod Shalit).

Efter en kort pause vil mødet forsætte med anden del – en Power BI Shootout med demo’er fra Chris Webb, Markus Ehrenmueller-Jensen, Jens Vestergaard, Erik Svensen and Bent Nissen. Vinderen vil blive kåret via afstemning blandt både en dommerkomite og publikum.

Hvis du deltager i konferencen, skulle du meget gerne allerede have modtaget en e-mail om eventet med link til tilmelding. Deltager du ikke på konferencen, så er der et stærkt begrænset antal “åbne” pladser og derefter venteliste. Vi gør alt for at lukke så mange ind som muligt, men skal først have overblik over hvor mange fra konferencen som deltager. Tilmelding foregår her: https://community.intelligentcloud.dk/

Mødet sponsoreres af Kapacity.

MsBIP møde #49 i kalenderen

februar 6, 2018 by · Leave a Comment 

Så kom dato og agenda på plads til det kommende MsBIP møde, der afholdes onsdag d. 28. februar hos Microsoft i Lyngby. Dermed nåede vi lige akkurat og få det i kalenderen på den sidste dag inden vi træder ind i en forårsmåned. Da mødet afholdes i forbindelse med Azure Bootcamp vil det primære fokus være på cloud med indlæg om Big Computing, Enterprise Power BI features og en case på en cloud BI løsning.

Der er på dette møde en begrænsning på 60 deltagere, så det er vigtigt du kun foretager tilmelding, hvis du er sikker på at du kan deltage. Tilmelding og mere information findes her: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-49/

Afstemning om emner til MsBIP møde i november

september 18, 2017 by · Leave a Comment 

Datoen for MsBIP møde nr. 48 er allerede på plads – det bliver tirsdag d. 14. november hos Kapacity i Aarhus. Der arbejdes på at få agendaen helt på plads og her kan du hjælpe – der er nemlig indløbet flere forslag end vi kan nå på en aften. Således er der oprettet en vejledende afstemning, hvor vi har brug for dit input: https://goo.gl/forms/q58gBUmA4HG1oCdO2

Et er dog helt sikkert på mødet – vi får endnu en gang besøg af Chris Webb, som er i Aarhus for at afholde sin 3-dages Power BI Workshop. Skulle hilse og sige at der stadig er ledige pladser og early-bird rabat indtil udgangen af september.

MsBIP temamøde om BI i skyen

september 10, 2017 by · Leave a Comment 

BI-cloudDet kommende MsBIP møde afholdes torsdag d. 5. oktober hos ProActive i København ud fra princippet “Cloud first”. Der bliver to primære indlæg med hver sin vinkel på BI i skyen:

  • ProActive vil præsentere os for hvordan de har opbygget PMOtto.ai projektet, hvor de har udviklet en chat-bot – projektet bygger bl.a. på Skype For Business, Teams, Machine Learning og Project Online.
  • Tyske Gabi Münster vil afslutte aftenen med at besvarer spørgsmålet “Er Azure Analysis Services et vigtigt skridt for BI i skyen?”

For at sætte de to indlæg i perspektiv vil vi starte mødet ud med en introduktion og overblik over alle de Microsoft BI services der findes i skyen. Yderligere beskrivelse af agendaen og tilmelding via: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-47/

Hvis du er mere nysgerrig på Azure Analysis Services, så afholder Gabi en hel-dags workshop fredag d. 6. oktober i forbindelse med SQL Saturday i København. Tilmelding og mere info på: http://www.sqlsaturday.dk

Microsoft Data Insight Summit og andre nyheder

juni 11, 2017 by · Leave a Comment 

Microsoft-Data-Insights-Summit-2017De kommende to dage afholdes årets store “Business-Data-Analyst-Power-BI-Excel-Konference” i Seattle og du kan følge med direkte hjemme fra din egen sofa og/eller kontorstol. Herlighederne starter mandag d. 12. juni kl. 17 dansk tid, hvor der er keynote med Microsoft Corporate Vice President James Phillips, som med stor sansynlighed vil annoncere nogle nyheder. Keynoten efterfølges af livestream af fire udvalgte sessions, hvor flere af nyhederne helt sikkert vil blive fulgt op med detaljer. Mandag afsluttes med endnu en keynote af Alberto Cairo. Tirsdag d. 13. juni er der livestream igen af fem sessions og en keynote med Freakonomics forfatterne Stephen Dubner og Steven Levitt.

Det hele er gratis og kan finde agenda på https://www.microsoft.com/en-us/datainsightssummit. Har du ikke mulighed for at følge med på livestreams, så hold øje med Microsoft’s officielle blogs og på twitter.

Power BI World Tour Copenhagen

Som en opfølgning og forlængelse på Microsoft Data Insight Summit vil der blive afholdt 7 Power BI konferencer rundt i hele verden, hvor en af dem bliver i København. Datoen bliver med 98% sikkerhed den 28. og 29. august. Indholdet på konferencerne vil dels være fra Data Insight Summit, men der vil også være helt nye sessions og måske bliver det muligt at tage en Power BI certificering. Der arbejdes på at få følgende tre spor: Developer, Business og Newbee på konferencen i København.

Der søges netop nu speakers – dels til regulære sessions og dels til kunde cases. Du kan nominere dig selv eller en ven på pbiusergroup.com. Der søges også sponsorer – skriv til quinne.germain@dynamiccommunities.com, hvis din virksomhed vil høre mere om mulighederne.

Power BI UG møde

Data Insight Summit følges også op på det kommende møde i den nye danske Power BI User Group (PUG). Mødet afholdes tirsdag d. 20. juni på samme lokation som det seneste MsBIP møde – nemlig hos Microsoft i Kgs. Lyngby. Dels vil Erik Svensen give en debriefing fra konferencen og dels vil David Bojsen fra Microsoft dykke ned i de seneste Power BI nyheder. Læs mere om mødet og foretage tilmelding på PowerBI.dk, hvor du skal klikke på Events i menuen i toppen.

God sommer!

Sidste uges MsBIP møde med imponerende 100 tilmeldte blev det sidste inden sommerferien. Vi vender stærkt tilbage efter sommerferien med et møde i Aarhus. Dato og tilmelding vil blive annonceret inden udgangen af juni. Der arbejdes på at arrangere fire møder i efteråret:

  • Aarhus medio august
  • København primo oktober
  • Aarhus medio november med Chris Webb
  • København december

Husk som altid at sende en e-mail, hvis du vil holde et indlæg eller din virksomhed vil ligge lokaler til et møde!

Sidste udkald for tilmelding til SQL Nexus og MsBIP møde

april 22, 2017 by · Leave a Comment 

Hvis du skal nå at skaffe en af de sidste billetter til SQL Nexus er det med at være hurtig, da konferencen eftersigende snart er udsolgt. Der går rygter om at SQL Server vNext vil blive annonceret, lauched eller offentliggjort… Derudover kan man opleve Joe Sack (@JoeSackMSFT), Alberto Cairo (@albertocairo) og Matthew Johnson (@matajoh) som keynote speakere. I sidste opslag på LinkedIn findes to links som giver rabat på tilmeldingen.

SQL Nexus Keynote

Det er også ved at være sidste chance, hvis du vil med til MsBIP mødet på tirsdag d. 25. april hos Fujitsu i Aarhus. Her får vi besøg af både Christian Winther og Chris Webb (@Technitrain), som vil holde indlæg om to meget hotte topics – nemlig features i vNext og Azure. Tilmelding lukker på mandag d. 24. april kl. 12: http://msbip.dk/moeder/msbip-moede-nr-44/

« Previous PageNext Page »