To møder og tre spændende kurser i slutningen af maj
maj 9, 2016 by Just Blindbæk · Leave a Comment
Vi er så heldige at få besøg af både Chris Webb og Marco Russo i uge 21, da de afholder kurser her i Danmark. Chris Webb kommer til Aarhus og underholder med “Real World Cube Design and Performance Tuning with Analysis Services“, mens Marco Russo tager turen til København for at afholde “Mastering DAX Workshop” og “Optimizing DAX Workshop“. Skulle hilse og sige, at der er ledige pladser til alle tre kurser. Marco har sendt os denne coupon code MSCPH1605, som giver MsBIP medlemmer 10% rabat.
I anledning af besøgene afholdes der to MsBIP møder:
– Mandag 23. maj hos Microsoft i Kgs. Lyngby
– Tirsdag 24. maj hos Danke Bank i Brabrand
Agenda til møderne forventes at falde helt på plads en af de kommende dage. Der arbejdes på at gøre mødet i Aarhus til et temamøde om SQL Server 2016 i anledning af dens release d. 1. juni. På mødet i København bliver det ene indlæg meget naturligt om DAX.
Tilmelding er åbnet og som noget helt nyt foregår det direkte her på MsBIP.dk. Ved tilmelding oprettes en profil, som på sigt kan anvendes til en medlemssektion på websiden. Gode idéer og andet input til websiden modtages gerne, da den står foran en mindre restrukturering henover sommeren.