Møder
MsBIP afholder typisk 6-8 aftenmøder om året i Aarhus og København. Hvert møde byder på faglige oplæg, inspiration og netværk i uformelle rammer – og det er altid gratis at deltage.
Struktur og indhold
Et typisk MsBIP-møde ser sådan ud:
- 16:30 – Dørene åbner, check-in og netværk
- 17:00 – Velkomst og dagens program starter
- 18:30 – Pause med forplejning og netværk
- 19:00 – Anden halvdel af programmet
- 20:00 – Tak for i dag
Vi har som regel 2-3 faglige indlæg af 30-45 minutters varighed. Emnerne spænder bredt inden for Microsofts dataplatform, Power BI, Microsoft Fabric, Synapse, governance, sikkerhed, realtidsdata, performance tuning – og alt det ind imellem.
Hvor mødes vi?
Vi bestræber os på at skifte mellem Aarhus og København, og møderne afholdes altid hos en virksomhed, der stiller lokaler og forplejning til rådighed.
MsBIP har indtil videre:
- Afholdt 91 møder
- Besøgt 48 forskellige værter på 55 forskellige lokationer
Møderne tiltrækker typisk mellem 50 og 100 deltagere.
Vil din virksomhed være vært?
Som vært får I mulighed for at:
- Profilere jeres virksomhed over for relevante fagfolk
- Byde indenfor i jeres egne lokaler
- Holde et oplæg (valgfrit – ikke et krav)
Det kræver:
- Et mødelokale med plads til 50-100 personer
- Let forplejning til deltagerne (fx sandwich, tapas, salatbowls)
- En kontaktperson, vi kan koordinere med
Skriv direkte til os, hvis det kunne være aktuelt.
Har du et emne at dele?
Vi er altid på udkig efter nye oplægsholdere!
Det kan være et konkret projekt, en teknisk demo, en metode eller et værktøj – stort eller småt. Du behøver ikke være MVP eller ekspert for at bidrage.
Send os gerne en kort beskrivelse – vi hjælper gerne med sparring og format.
Kommende møder
Du finder info om kommende møder her på siden og i vores nyhedsbrev. Du kan også følge med i LinkedIn-gruppen, hvor vi annoncerer alle møder og åbner for tilmelding.