Julebrev

december 4, 2015 by · Leave a Comment 

julemand_20Hermed en lille julehilsen fra MsBIP med information om kommende møder og konferencer. Som  annonceret tidligere er MsBIP blevet udvalgt som officiel Power BI User Group i Danmark, hvilket vi fejrer ved at det kommende møde bliver et temamøde om Power BI.

MsBIP møde nr. 33 afholdes mandag d. 25. januar i Microsoft’s nye hovedkontor i Kongens Lyngby.  Vi indleder mødet med en halv times rundvisning fra kl. 16:30. Du har mulighed for at påvirke, hvilke emner der skal på agendaen ved at deltage i en lille afstemning blandt 8 indlæg, hvoraf vi kun har tid til 3 af dem på mødet. Afstemning løber indtil slutningen af december – herefter åbner tilmeldingen til mødet.

Vi har allerede værterne på plads til møde 34 og 35 og planlægningen er derfor i fuld gang. Vi sigter efter at afholde møde 34 i Aarhus i enten uge 8 eller 9, hvor vi endnu engang kaster os ud i et temamøde. Det bliver om tredjeparts frontend produkter med indlæg om Panorama Analytics og XLCubed. Der er plads til yderligere et indlæg, som f.eks. kunne være om Tableau, QlikView, ZAP BI eller Panorama Necto. Møde 35 afholdes efter planen i Hillerød i enten uge 13 eller 14.

Det er netop blevet annonceret at den næste store SQL Server konference i Danmark kommer til at hedde SQL Nexus. Den afholdes i Cinemaxx i København d. 2.-4. maj og “Call for speakers” er  netop åbnet på: http://sqlnexus.com/. Herudover afholdes en masse andre spændende konferencer og events:

  • 3.-4. marts | Microsoft Cloud Roadshow, København
  • 22.-23. marts | Microsoft Data Insights Summit, Bellevue, WA (US)
  • 2.-4. maj | PASS Business Analytics Conference, San Jose (US)
  • 26.-30. september | Microsoft Ignite, Atlanta (US)
  • 25.-28. oktober | PASS Summit, Seattle (US)

Husk altid at følge med på http://msbip.dk/events/ og giv besked, hvis der mangler et event.

About Just Blindbæk
Admin

Speak Your Mind

Tell us what you're thinking...
and oh, if you want a pic to show with your comment, go get a gravatar!

You must be logged in to post a comment.