Danskermiddag på SQLBits

december 20, 2023 by · Leave a Comment 

SQLBits konferencen for næste år afholdes som bekendt i Hampshire, England, fra 19. til 23. marts, og billetsalget er åbnet.

I de seneste par år har næsten 100 danskere deltaget, og over 50 har deltaget i vores traditionelle fælles middag. I år har vi igen fundet en sponsor. Der skal lyde en stor tak til twoday kapacity for deres støtte!

Middagen afholdes onsdag d. 20. marts og yderligere information kan findes i denne gruppe på LinkedIn.

Fabric February i Oslo

december 14, 2023 by · Leave a Comment 

Fabric February er en helt ny konference, der afholdes i Oslo 7.-9. februar 2024 og er dedikeret til alt om Microsoft Fabric. Fra de tekniske detaljer i Fabric til ikke-tekniske emner, sigter vi mod at tilbyde et omfattende personligt mødested for udveksling af ideer, viden og erfaringer. Denne konference er designet til at fremme samarbejde, læring og netværk blandt Fabric-entusiaster fra hele verden.

Læs mere: https://www.fabricfebruary.com/

SQLBits 2024

november 3, 2023 by · Leave a Comment 

Næste års SQLBits konference afholdes i Hampshire i England, hvilket er forholsvis tæt på London og specielt Heatrow lufthavnen. Noget nemmere at komme til end sidste år, hvor konferencen blev afholdt i Wales.

Herligheden løber af stablen d. 19. til 23 marts og der er allerede åbnet for Early Bird billetsalget.

I kan opnå yderligere 5% rabat ved at anvende den kode, som er udsendt via e-mail og i MsBIP LinkedIn gruppen

Traditionen tro vil der blive arrangeret en middag for alle de danske deltagere som drager afsted. Mere information om denne del senere.

Data Platform Next Step 2024

oktober 5, 2023 by · Leave a Comment 

Vi kan med glæde hermed annoncere dato og lokation for næste års Data Platform Next Step konference.

  • HUONE, Kastrup
  • 13.-14. juni 2024

Husk at skrive dig op til nyhedsbrevet, så du ikke går glip af yderligere information om billetsalg m.m.

dataMinds Connect i Belgien

juni 27, 2023 by · Leave a Comment 

Hvad skal du den 9. og 10. oktober? Du skal da deltage i dataMinds Connect i smukke Mechelen i Belgien. Det er en konference med fokus på Microsoft Data & AI Platform med indlæg fra nogle af verdens største eksperter. 

På den første dag, kan der vælges 1 af 6 pre-cons. Anden dag er selve konferencen med i alt 42 indlæg fordelt ud på 7 lokaler, hvilket giver virkelig meget at vælge i mellem.

Tjek lige prisen! Du får 2-dages top-notch teknisk indhold til € 325 ved early bird tilmelding inden 1. august. Der er direkte tog til Mechelen fra både Brussels Airport og Amsterdam Airport Schiphol. Rejs evt. afsted et par dage før og brug weekenden med Beer Festival Mechelen.

Microsoft Build

maj 15, 2023 by · Leave a Comment 

Den årlige Microsoft Build konference bliver i år afholdt som en hybrid event i Seattle og Online fra d. 23. til 25. maj.

Normalt ikke super interessant, hvis man arbejder med Microsoft BI – lige bortset fra i år, hvor Microsoft anvender konferencen til at annoncere nogle MASSIVE nyheder omkring Power BI, Synapse Analytics og Data Factory.

Læs mere her: https://aka.ms/TridentNews

Data Platform Next Step

april 5, 2023 by · Leave a Comment 

Billetsalget til konferencen i Billund d. 8.-9. juni er godt i gang og det forventes at der bliver udsolgt. Så hvorfor ikke bare få billetten i hus nu?

Du kan vælge mellem disse to typer:

Prisen er super lav, da det er et community event og sponsorer dækker en stor del af udgifterne.

Hvis du køber en “Full package” billet, så kan du deltage i en af disse training day sessions:

Alle breakout sessions er også offentliggjort.

Data Saturday Denmark

januar 4, 2023 by · Leave a Comment 

Så er den traditionsrige gratis Data Platform konference tilbage i Danmark. Den afholdes lørdag d. 25. marts hos Microsoft i Kongens Lyngby. Der er bredt fokus på dataadministration, cloud- og hybridarkitektur, business intelligence, AI og meget mere.

Har du mod på at holde et indlæg, så er Call for Speakers åbent indtil 15. januar via Sessionize. Tilmelding til konferencen foregår via eventbrite.

SQLBits afholdes i Wales

oktober 7, 2022 by · Leave a Comment 

Så er dato og placering for SQLBits 2023 kommet på plads. Konferencen afholdes d. 14.-18. marts i Newport, Wales.

Tilmeldingen er allerede åbnet og der er Early Bird pris frem til 11. november. Læs mere her: https://events.sqlbits.com/2023

Traditionen tro er der oprettet en gruppe på LinkedIn for alle de danske deltagere ligesom der også vil blive arrangeret en middag for alle dem som drager afsted.

PASS Data Community Summit

august 3, 2022 by · Leave a Comment 

Skal det være stort – ja rigtig stort, så skulle du overveje at deltage på PASS Summit i november. Her får du over 300 sessions fordelt på 5 dage med bredt fokus på hele Data Platform.

Konferencen afholdes i Seattle, så det må forventes at Microsoft vil være godt repræsenteret. Hybrid, så det også er muligt at deltage online hjemmefra.

Der er oprettet en LinkedIn gruppe til de danskere der deltager på konferencen, så der kan arrangeres en middag eller lignende.

Next Page »