Invitation til MsBIP møde nr. 20

april 22, 2014 by · Leave a Comment 

Det er med stor glæde at vi kan invitere til jubilæums møde med Thomas Kejser og Michael Frandsen som speakere. Mødet vil uden tvivl blive rimelig teknisk og bl.a. indeholde en “Power Hour”, hvor du får en helt unik mulighed til at stille spørgsmål til de to eksperter.

Mødet afholdes hos Aarhus Kommune onsdag d. 7. maj kl. 17 til 20. Tilmelding foregår som vanligt via LinkedIn sub-gruppe

Anledning for mødet er at Thomas Kejser er i Aarhus for at holde Super-Scaling SQL Server kursus

Tilmelding til møde nr. 19 er åben

marts 13, 2014 by · Leave a Comment 

Så er de sidste detaljer faldet på plads og tilmeldingen til det kommende møde i Aarhus er hermed åbnet. Som tidligere annonceret afholdes mødet onsdag d. 26. marts kl. 17 til 20 hos Vestas (den sorte bygning). Tilmelding foregår som vanligt via en gruppe i LinkedIn. Indmeldelse i gruppen = tilmeldt til mødet. Membership pending = venteliste til mødet. Der er som udgangspunkt plads til 80 deltagere.

Som speakere har vi Marco Russo (DAX expert) og Anders Rhod Gregersen (Chief Specialist) der henholdsvis afholder indlæggene “Optimizing Queries in DAX” og “Climate dependent decisions based on Big Data”. Beskrivelse af de to indlæg kan findes på: http://msbip.dk/events/90/msbip-mode-nr-19/

Det er lykkedes at få Marco Russo som speaker, da han er i Aarhus for at afholde hans SSAS Tabular Workshop. Skulle hilse og sige, at der stadig er enkelte ledige pladser 🙂 Efter workshoppen smutter Marco videre til SQLSaturday #275 i København.

Spændende events i foråret

januar 13, 2014 by · Leave a Comment 

Håber alle er kommet godt i gang med det nye år 🙂

Vi starter allerede året ud med den første event i dag, mandag d. 13. januar, hvor MsBIP møde nr. 17 løber af stablen hos Maersk i København. Mødet er fyldt helt op med 52 deltagere.

Næste møde bliver tirsdag d. 26. marts hos Vestas i Aarhus, med Marco Russo som gæstetaler. Det bliver anden gang vi får besøg af Marco – sidste gang var til møde nr. 5, hvor vi havde dobbelt italiensk besøg, da også Alberto Ferrari var på scenen. Årsagen til Marco’s besøg er, at han fra d. 25.-27. marts afholder “SSAS Tabular Workshop“. Det er et helt nyt kursus, med stor fokus på hands-on undervejs.

Nu vi er ved kurserne, skal det også fremhæves, at Thomas Kejser og Chris Webb kommer til Danmark i foråret. De afholder henholdsvis “Super-Scaling SQL Server” (8. maj) og “Introduction to Power BI” (12. juni), som begge er en-dags kurser. Der bliver således rig mulighed for at blive undervist af eksperterne i dette forår!

På konference siden er det specielt værd at fremhæve “SQLSaturday #275” der afholdes lørdag d. 29. marts hos Microsoft i Hellerup. Programmet er endnu ikke offentliggjort, men ud fra de sessions der er submitted, så kan det kun blive godt – og så er det ovenikøbet gratis! Lige i MsBIP ånden 😀

En anden konference du heller ikke vil misse i dette forår er “PASS Business Analytics Conference” der afholdes 7.-9. maj i San Jose i USA. Den henvender sig specielt til “Data Professionals” og der er over 70 sessions afholdt af verdens førende BI og BA eksperter. Der er oprettet en LinkedIn gruppe for “Danskere på PASS BA 2014“, hvor der er mulighed for at koordinere rejse, hotel og fælles arrangementer.

To andre konferencer som også kunne være relevante og spændende er “Microsoft SharePoint Conference” i Las Vegas d. 3.-6. marts og “European SharePoint Conference” i Barcelona d. 5.-8. maj. Agenda til begge konferencer er offentliggjort – desværre uden så stor fokus på BI, som det kunne være ønsket. Der er dog mulighed for at komme tæt på eksperterne – specielt i Las Vegas, hvor Microsoft naturligt stiller tal stærkt med sine egne eksperter og udviklere.

Som altid – husk at følg med på event-listen på: http://msbip.dk/events/

Efterårets møder og events

august 6, 2013 by · Leave a Comment 

Hvilken fantastisk sommer vi har haft i Danmark i år 🙂 Håber I alle har nydt den rigtig meget og er friske til et efterår med en masse spændende Microsoft BI events. Der er planlagt afholdelse af tre MsBIP møder frem til jul – det første afholdes hos Kapacity i København torsdag d. 5. september. Agendaen er endnu ikke helt på plads, men det kan afsløres, at det ene emne bliver “BIML and EzAPI – Two approaches to creating SSIS packages programmatically”. Invitation til mødet udsendes snarest, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Det seneste møde blev også afviklet i København og planen er egentlig at afholde møderne skiftevis i København og Aarhus. Der er dog en god grund til at vi afviger planen. Vi får nemlig besøg af både Alberto Ferrari og Chris Webb i Aarhus i efteråret. Alberto afholder “Advanced DAX Workshop” d. 22.-24. oktober, mens Chris afholder “Real World Cube Design and Performance Tuning with Analysis Services” kursus d. 3.-5. december. De har begge sagt ja til at holde indlæg på MsBIP møder i forbindelse med deres besøg i Aarhus.

Foruden de tre MsBIP møder afvikler PASS også tre konferencer, som fortjener lidt opmærksomhed. I oktober afholdes deres store PASS Summit, som i år er flyttet til østkysten af USA. Derudover afholdes der i år to SQLRally i Europa – begge i starten af november i henholdsvis Stockholm og Amsterdam.

Husk altid at holde jer ajour med MsBIP event kalenderen – tag f.eks. et kig på de tre konferencer der ligger i foråret. Har du en event til kalenderen, så tøv ikke med at sende den ind.

Update fra MsBIP

oktober 28, 2012 by · Leave a Comment 

Der har været lidt forvirring omkring dato’en for det næste MsBIP møde – det er onsdag d. 21. november hos Microsoft i Hellerup. Forvirringen har dog ikke afholdt interessen og vi er allerede oppe på imponerende 45 tilmeldte medlemmer. Samtidigt har vi nået en lille milepæl og er samlet oppe på 250 medlemmer i Microsoft BI Professionals.

I forhold til næste møde, så har det af logiske årsager været nødvendigt at skifte speaker på “Excel 2013 PowerPivot in Action” indlægget, så det nu bliver præsenteret af Alberto Ferrari. Det betyder også at det er Alberto der underviser på “SSAS Tabular Workshopen” i København d. 21.-22. november. Skulle hilse og sige at der stadig er pladser og at Early Bird prisen slutter om en uges tid.

Datoer for de to første MsBIP møder i 2013 er netop blevet fastlagt. Vi går lige på med møde mandag d. 7. januar hos Vestas i Aarhus og mandag d. 4. februar hos Platon i København. Herefter bliver der en lille pause med forventet møde igen medio april i Aarhus/Østjylland.

Efter et vellykket SQL Rally i København er næste store event PASS Summit i Seattle. Er du så heldig at skulle afsted, så husk indmeldelse i LinkedIn gruppen “Danskere på PASS Summit 2012“, hvor der er ved at blive planlagt en “Dansker aften”.

Husk at tjekke og følge med i “Events og kurser” oversigten på: http://msbip.dk/events/

Microsoft BI events i Danmark

august 16, 2012 by · Leave a Comment 

Vi står overfor et ekstremt spændende efterår – hvert fald, hvis man syntes Microsoft BI lige er sagen. Herunder følger en oversigt over 10 udvalgte konferencer, community møder og kurser som kunne være interessante at tjekke ud.

MsBIP møde nr. 7
Afholdes på torsdag d. 23. august kl. 17-20 hos Rehfeld i København. Husk tilmelding senest på mandag d. 20. august. Mødet efterfølges af quiz i Rehfelds bar.

SQLBI møde nr. 17, Aarhus
Dato: 20. september – læs mere på: http://sqlbi.dk/

SQLRally Nordic, København
Uden tvivl årets største event i Danmark. Afholdes 1.-3. oktober i Crowne Plaza i Ørestaden. Agenda er netop offentliggjort på http://www.sqlpass.org/sqlrally/2012/nordic/ og viser at alle de bedste speakere fra Norden og verden kommer og holder indlæg. Hvis ikke du allerede er tilmeldt, så skynd dig at gøre det inden prisen stiger d. 24. august.

MsBIP møde nr. 8
Afholdes d. 9. oktober hos Platon i Østergade i Aarhus. Agenda forventes at komme på plads medio september.

SQLBI møde nr. 17, København
Dato: 10. oktober – læs mere på: http://sqlbi.dk/

Tuning – Diagnosing and Fixing hard problems
Ekspert kursus med Thomas Kejser i Aarhus d. 23. oktober: http://orangeman.dk/kursuskatalog/Tuning-Diagnosing-and-Fixing-hard-problems/

DW Modeling – Make the Right Choices
Ekspert kursus med Thomas Kejser i Aarhus d. 24. oktober: http://orangeman.dk/kursuskatalog/DW-Modeling-Make-the-Right-Choices/

MsBIP møde nr. 9
Årets sidste MsBIP møde afholdes d. 21. november hos Microsoft i Hellerup, hvor vi får besøg af Marco Russo som præsentere indlægget “Excel 2013 PowerPivot in Action”. Der forventes at komme endnu et indlæg på agendaen – måske dit?

SSAS Tabular Workshop
Det er ingen tilfældighed at Marco Russo kommer til Danmark og speaker på MsBIP møde. Han afholder nemlig workshop d. 21.-22. november i København: http://www.sqlbi.com/courses/ssas-workshop-copenhagen-nov2012/

European SharePoint Conference
Afholdes d. 4.-7. februar 2012 i København med et hav af internationale speakere: http://www.sharepointeurope.com/

Vi ses til en eller flere af begivenhederne!

Spændende events

marts 21, 2012 by · Leave a Comment 

Her følger et lille overblik over fire spændende events indenfor den næste måneds tid.

Danskeraften på SQLBits 10, London
Her er et tilbud til alle dansker der skal med på SQLBits i London i næste uge. Der bliver arrangeret fælles middag på restaurant Lola & Simon torsdag d. 29. marts. Af hensyn til bordreservation skal bindende tilmeldig foretages senest på mandag via http://www.linkedin.com/groups?gid=4353030.

Microsoft SQL Server 2012 seminar, København
Under titlen “Breaktrough Insight” invitere Microsoft til gratis seminar d. 12. april. Hoved speaker er Rafal Lukawiecki og Bodo Michael Danitz. Flere informationer og tilmeldig via http://www.nextgenerationanalytics.dk/

MsBIP møde nr. 5, København
Vi gentager successen fra vores seneste møde og får endnu en gang besøg af Alberto Ferrari, som denne gang også bliver ledsaget af Marco Russo. Agendaen er endnu ikke fastlagt, men mon ikke det kommer til at handle om SSAS Tabular og DAX. Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 26. april.

SSAS Tabular Workshop, København
Nu hvor Alberto og Marco alligevel er i København og skal “speake” på vores MsBIP møde, så holder de også en Workshop. Den løber af stablen 26.-27. april. Klik videre til http://www.sqlbi.com/courses/ssas-workshop-copenhagen-apr2012/

Se flere events på: http://msbip.dk/events/ og find datoer for bl.a. TechEd, PASS Summit og SharePoint Conference.

Husk tilmelding til PASS SQLRally Nordic

oktober 6, 2011 by · Leave a Comment 

Hvis det skulle være forbigået din næse, så afholdes der PASS SQLRally Nordic d. 8.-9. november i Stockholm. Det er en kombineret SQL Server og BI konference, hvor du kan møde flere top internationale talere. Er du ikke allerede tilmeldt, så skynd dig at gøre det senest d. 7. oktober og spar 50 euro.

Der afholdes dansker aften mandag før konferencen med deltagelse af SQLCat Teamet. Tilmelding til denne event foretages igennem LinkedIn gruppe.

« Previous Page