Julebrev

december 4, 2015 by · Leave a Comment 

julemand_20Hermed en lille julehilsen fra MsBIP med information om kommende møder og konferencer. Som  annonceret tidligere er MsBIP blevet udvalgt som officiel Power BI User Group i Danmark, hvilket vi fejrer ved at det kommende møde bliver et temamøde om Power BI.

MsBIP møde nr. 33 afholdes mandag d. 25. januar i Microsoft’s nye hovedkontor i Kongens Lyngby.  Vi indleder mødet med en halv times rundvisning fra kl. 16:30. Du har mulighed for at påvirke, hvilke emner der skal på agendaen ved at deltage i en lille afstemning blandt 8 indlæg, hvoraf vi kun har tid til 3 af dem på mødet. Afstemning løber indtil slutningen af december – herefter åbner tilmeldingen til mødet.

Vi har allerede værterne på plads til møde 34 og 35 og planlægningen er derfor i fuld gang. Vi sigter efter at afholde møde 34 i Aarhus i enten uge 8 eller 9, hvor vi endnu engang kaster os ud i et temamøde. Det bliver om tredjeparts frontend produkter med indlæg om Panorama Analytics og XLCubed. Der er plads til yderligere et indlæg, som f.eks. kunne være om Tableau, QlikView, ZAP BI eller Panorama Necto. Møde 35 afholdes efter planen i Hillerød i enten uge 13 eller 14.

Det er netop blevet annonceret at den næste store SQL Server konference i Danmark kommer til at hedde SQL Nexus. Den afholdes i Cinemaxx i København d. 2.-4. maj og “Call for speakers” er  netop åbnet på: http://sqlnexus.com/. Herudover afholdes en masse andre spændende konferencer og events:

  • 3.-4. marts | Microsoft Cloud Roadshow, København
  • 22.-23. marts | Microsoft Data Insights Summit, Bellevue, WA (US)
  • 2.-4. maj | PASS Business Analytics Conference, San Jose (US)
  • 26.-30. september | Microsoft Ignite, Atlanta (US)
  • 25.-28. oktober | PASS Summit, Seattle (US)

Husk altid at følge med på http://msbip.dk/events/ og giv besked, hvis der mangler et event.

MsBIP møde nr. 30 og andre events

september 22, 2015 by · Leave a Comment 

Jeg vil starte med at sige tak til folkene bag SQLSaturday #413 – et fedt event der blev afholdt hos Microsoft i København her i weekenden. Trods det var et gratis arrangement blev det udført super professionelt med en masse fantastiske indlæg afholdt af speakere fra hele Europa. Så vil anbefale alle at få sat kryds i kalenderen så snart datoen for næste års event er fastsat.

MsBIP-møde30Næste MsBIP møde bliver afholdt mandag d. 5. oktober hos d60 i Aarhus. Der vil blive indlæg om et projekt som d60 har lavet på Azure Machine Learning samt et indlæg om adgangskontrol i SQL Server 2016, hvor der kommer nogle fede nye muligheder. Tilmeldingen til mødet er netop åbnet: http://msbip.dk/events/144/msbip-moede-nr-30/

Herefter går turen til Seattle, hvor der bliver afholdt PASS Summit d. 26. – 30. oktober. Hvis vi er lidt heldige får vi løftet sløret for de mange nye BI features i SQL Server 2016, herunder integration af Power BI og Datazen. Der er oprettet en LinkedIn gruppe for de danske deltagere.

Vel hjemme fra de forenede stater afholdes der MsBIP møde nr. 31 hos Kapacity i København torsdag d. 5. november. Det bliver et temamøde om dokumentation af BI-løsninger, hvor vi bl.a. skal kigge på mulighederne med Power Query og Reporting Services. Vi kunne godt bruge endnu et indlæg, så meld gerne tilbage, hvis du har udviklet et fedt tool eller har kendskab til f.eks. DOC xPress.

Sidst men ikke mindst, så får vi besøg af Alberto Ferrari i Aarhus fra d. 17. til 20. november, hvor han vil afholde kursus om henholdsvis Power BI og Mastering DAX. Der er Early Bird rabat ved tilmelding inden d. 10. oktober. Det er planen at udnytte at vi har Alberto i byen og afholde et MsBIP møde – mere om det senere.

Husk at følg med i event-kalenderen samt give besked, hvis der mangler et event.

God sommer

juli 1, 2015 by · Leave a Comment 

Så kom sommerende endelig til Danmark 🙂

Det skal fejres med annoncering af dato for det kommende MsBIP møde. Det afholdes hos Rehfeld i København den 17. august med indlæg om “SSIS performance tuning med BIML” og “Salesforce integration i Power Query”. Tilmelding til mødet åbnes i starten af august.

Husk også at tilmelde jer til SQLSaturday Denmark 2015, som afholdes den 19. september på IT-Universitetet i København. Som optakt afholdes der “pre-con” den 17. og 18. september. Alt i alt et virkelig fedt event med en masse rigtig gode talere.

Sidst men ikke mindst, så afholdes der PASS Summit i Seattle den 26. – 30. oktober. Det må forventes at der kommer stor fokus på SQL Server 2016. Tilmelding inden 12. juli giver rabat.

23 møder på 3 år og 597 medlemmer

oktober 28, 2014 by · Leave a Comment 

Med gårsdagens møde hos d60 i Vanløse kom vi op på 23 møder og rundede samtidigt 3 årsdagen for det første møde, som blev afholdt hos TDC d. 26. oktober 2011. Selve LinkedIn gruppen blev oprettet 1. september 2011 og siden da er medlemstallet vokset stødt, så vi nu er imponerende 597 medlemmer. Heraf har 350 deltaget i et eller flere møder – eller rettere sagt været tilmeldt, for der er ikke nogen kontrol af om man møder op.

Vil gerne benytte lejligheden til at råbe: “STRAM OP”, for der er desværre en tendens til at omkring 10-15 procent ikke møder op eller melder fra i sidste øjeblik. Det er rigtig ærgerligt, da der kan være folk på venteliste, som enten ikke kommer med eller får besked meget sent om at der er en ledig plads. Derudover er der en del administrativt bøvl ved at håndtere en venteliste. Så der skal lyde en stor opfordring til at man dobbelt tjekker sin kalender inden man tilmelder sig mødet samt melder fra i god tid inden, hvis man bliver forhindret. Kom nu – i kan jo godt! Hvis du/I er i tvivl om hvordan man tilmelder/afmelder sig, så er der nu oprettet en FAQ.

Tilbage til det sjove 🙂 Der afholdes i november og december en masse spændende event, som jeg vil opfordre jer til at tjekke ud. Vi får bl.a. besøg af tre rigtig dygtige udenlandske undervisere:

I forbindelse med Andy Leonards besøg i Aarhus afholdes der MsBIP møde nr. 24, hvor Andy vil præsentere det ene indlæg og Mads Carsten Brink Hansen det andet. Mødet afholdes hos Rehfeld d. 19. november kl. 17-20 og tilmeldingen til mødet er åbnet – tjek agendaen på: http://msbip.dk/events/117/msbip-mode-nr-24/

Derudover afholdes også et ExcelBI og SQLBI møde foruden yderligere et MsBIP møde hos Kapacity i Kolding d. 9. december, hvor der vil være tre forskellige indlæg om Data Mining. Det er håbet, at vi både kan trække deltagere fra øst og vest til dette møde, som samtidigt bliver juleafslutning.

Sidst men ikke mindst så er datoer for SQLRally Nordic og SQLBits kommet på plads. Det er to gode og relevante konferencer og de afholdes tilmed begge i uge 11 i marts. Så skynd dig tilbage til din chef og overbevis ham/hende om at du skal afsted til dem begge 🙂 For det kan da ikke passe, at du skal træffe det svære valg og vælge den ene fra. Begge konferencer har “Call for Speakers” og der er rabat ved tidlig tilmelding.

Husk som altid at følge med i kalenderen på: http://msbip.dk/events/ og husk at giv et prej, hvis der mangler et arrangement.

MsBIP møde nr. 21

maj 14, 2014 by · Leave a Comment 

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere den endelige agenda til det kommende MsBIP møde. Vi får besøg af to af verdens ypperste eksperter, nemlig svenske Ola Hallengren og italienske Marco Russo. De præsentere henholdsvis “Using Extended Events for Real Time Monitoring of Saxo Banks SQL Servers” og “Power Query in Modern Corporate BI“, hvorved vi opfylder målet om både et teknisk- og et mere forretnings-rettet emne.

Mødet afholdes i auditorium hos Saxo Bank på Tuborg Havn i Hellerup tirsdag d. 3. juni kl. 17 til 20. Der er plads til 130 deltagere, så vi går efter at slå rekorden for flest deltagere til et MsBIP møde 🙂

Klik videre og læs mere om mødet og tilmelding.

Konferencer, kurser og seminarer

april 28, 2014 by · Leave a Comment 

I løbet af de kommende måneder er der en del spændende events, som fortjener lidt opmærksomhed.

Specielt den første uge i maj er tæt pakket med tre events i Danmark og en stor konference i USA. Ugen starter ud med at skaberen af Biml, Scott Currie fra Varigence, i samarbejde med Rehfeld afholder ikke mindre end fem Biml seminarer i henholdsvis Aarhus og København.

Derudover afholdes i samme uge MsBIP møde nr. 20 med Thomas Kejser og Michael Frandsen på agendaen. Der er allerede over 50 tilmeldt til mødet, hvor der er plads til 100 deltagere. Frist for senest tilmelding er mandag inden mødet. Mødet afholdes hos Aarhus Kommune og kommet stand, da Thomas Kejser er i Aarhus for at afholde sit Super-Scaling SQL Server kursus.

I selv samme uge afholdes PASS Business Analytics konferencen i San Jose. Husk at bliv medlem af LinkedIn gruppen, hvis du skal afsted.

Efter tre MsBIP møder i Aarhus er turen atter kommet til København, hvor møde nr. 21 afholdes hos Saxo Bank tirsdag d. 3. juni. Det bliver et drøn af et møde, hvor vi får besøg af to MVP’er – henholdsvis Saxo Banks egen Ola Hallengren og italienske Marco Russo fra SQLBI. Saxo Bank har booket deres auditorium med plads til 130 deltagere. Endelig agenda og tilmelding kommer om et par uger.

Marco Russo deltager som speaker, da han er i København og afholde SSAS Tabular Workshop fra d. 2. til 4. juni. En helt unik chance for at bliver undervist af en af verdens førende SSAS Tabular eksperter. Opnå Early Bird rabat ved tilmelding senest d. 19. maj.

En anden af verdens førende eksperter – nemlig Chris Webb kommer til Aarhus et par uger senere (12. juni) for af afholde et en-dags “Introduction to Power BI” kursus. Kurset kommer hele vejen rundt om Microsoft self-service BI værktøjerne – herunder Power Pivot, Power Query, Power View, Power Map og Power BI sites.

Sidst men ikke mindst afholdes den 12. udgave af SQLBits konferencen d. 17.-19. juli i Telford i England. En super fed konference, hvor der plejer at være rigtig mange danske deltagere. Der er oprettet en LinkedIn gruppe til dem som skal afsted

Alle ovenstående konferencer, kurser og seminarer er taget fra MsBIP event-kalenderen. Husk løbende at følg med og giv besked, hvis der mangler et arrangement, som kunne være relevant.

Invitation til MsBIP møde nr. 20

april 22, 2014 by · Leave a Comment 

Det er med stor glæde at vi kan invitere til jubilæums møde med Thomas Kejser og Michael Frandsen som speakere. Mødet vil uden tvivl blive rimelig teknisk og bl.a. indeholde en “Power Hour”, hvor du får en helt unik mulighed til at stille spørgsmål til de to eksperter.

Mødet afholdes hos Aarhus Kommune onsdag d. 7. maj kl. 17 til 20. Tilmelding foregår som vanligt via LinkedIn sub-gruppe

Anledning for mødet er at Thomas Kejser er i Aarhus for at holde Super-Scaling SQL Server kursus

Tilmelding til møde nr. 19 er åben

marts 13, 2014 by · Leave a Comment 

Så er de sidste detaljer faldet på plads og tilmeldingen til det kommende møde i Aarhus er hermed åbnet. Som tidligere annonceret afholdes mødet onsdag d. 26. marts kl. 17 til 20 hos Vestas (den sorte bygning). Tilmelding foregår som vanligt via en gruppe i LinkedIn. Indmeldelse i gruppen = tilmeldt til mødet. Membership pending = venteliste til mødet. Der er som udgangspunkt plads til 80 deltagere.

Som speakere har vi Marco Russo (DAX expert) og Anders Rhod Gregersen (Chief Specialist) der henholdsvis afholder indlæggene “Optimizing Queries in DAX” og “Climate dependent decisions based on Big Data”. Beskrivelse af de to indlæg kan findes på: http://msbip.dk/events/90/msbip-mode-nr-19/

Det er lykkedes at få Marco Russo som speaker, da han er i Aarhus for at afholde hans SSAS Tabular Workshop. Skulle hilse og sige, at der stadig er enkelte ledige pladser 🙂 Efter workshoppen smutter Marco videre til SQLSaturday #275 i København.

Spændende events i foråret

januar 13, 2014 by · Leave a Comment 

Håber alle er kommet godt i gang med det nye år 🙂

Vi starter allerede året ud med den første event i dag, mandag d. 13. januar, hvor MsBIP møde nr. 17 løber af stablen hos Maersk i København. Mødet er fyldt helt op med 52 deltagere.

Næste møde bliver tirsdag d. 26. marts hos Vestas i Aarhus, med Marco Russo som gæstetaler. Det bliver anden gang vi får besøg af Marco – sidste gang var til møde nr. 5, hvor vi havde dobbelt italiensk besøg, da også Alberto Ferrari var på scenen. Årsagen til Marco’s besøg er, at han fra d. 25.-27. marts afholder “SSAS Tabular Workshop“. Det er et helt nyt kursus, med stor fokus på hands-on undervejs.

Nu vi er ved kurserne, skal det også fremhæves, at Thomas Kejser og Chris Webb kommer til Danmark i foråret. De afholder henholdsvis “Super-Scaling SQL Server” (8. maj) og “Introduction to Power BI” (12. juni), som begge er en-dags kurser. Der bliver således rig mulighed for at blive undervist af eksperterne i dette forår!

På konference siden er det specielt værd at fremhæve “SQLSaturday #275” der afholdes lørdag d. 29. marts hos Microsoft i Hellerup. Programmet er endnu ikke offentliggjort, men ud fra de sessions der er submitted, så kan det kun blive godt – og så er det ovenikøbet gratis! Lige i MsBIP ånden 😀

En anden konference du heller ikke vil misse i dette forår er “PASS Business Analytics Conference” der afholdes 7.-9. maj i San Jose i USA. Den henvender sig specielt til “Data Professionals” og der er over 70 sessions afholdt af verdens førende BI og BA eksperter. Der er oprettet en LinkedIn gruppe for “Danskere på PASS BA 2014“, hvor der er mulighed for at koordinere rejse, hotel og fælles arrangementer.

To andre konferencer som også kunne være relevante og spændende er “Microsoft SharePoint Conference” i Las Vegas d. 3.-6. marts og “European SharePoint Conference” i Barcelona d. 5.-8. maj. Agenda til begge konferencer er offentliggjort – desværre uden så stor fokus på BI, som det kunne være ønsket. Der er dog mulighed for at komme tæt på eksperterne – specielt i Las Vegas, hvor Microsoft naturligt stiller tal stærkt med sine egne eksperter og udviklere.

Som altid – husk at følg med på event-listen på: http://msbip.dk/events/

Efterårets møder og events

august 6, 2013 by · Leave a Comment 

Hvilken fantastisk sommer vi har haft i Danmark i år 🙂 Håber I alle har nydt den rigtig meget og er friske til et efterår med en masse spændende Microsoft BI events. Der er planlagt afholdelse af tre MsBIP møder frem til jul – det første afholdes hos Kapacity i København torsdag d. 5. september. Agendaen er endnu ikke helt på plads, men det kan afsløres, at det ene emne bliver “BIML and EzAPI – Two approaches to creating SSIS packages programmatically”. Invitation til mødet udsendes snarest, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Det seneste møde blev også afviklet i København og planen er egentlig at afholde møderne skiftevis i København og Aarhus. Der er dog en god grund til at vi afviger planen. Vi får nemlig besøg af både Alberto Ferrari og Chris Webb i Aarhus i efteråret. Alberto afholder “Advanced DAX Workshop” d. 22.-24. oktober, mens Chris afholder “Real World Cube Design and Performance Tuning with Analysis Services” kursus d. 3.-5. december. De har begge sagt ja til at holde indlæg på MsBIP møder i forbindelse med deres besøg i Aarhus.

Foruden de tre MsBIP møder afvikler PASS også tre konferencer, som fortjener lidt opmærksomhed. I oktober afholdes deres store PASS Summit, som i år er flyttet til østkysten af USA. Derudover afholdes der i år to SQLRally i Europa – begge i starten af november i henholdsvis Stockholm og Amsterdam.

Husk altid at holde jer ajour med MsBIP event kalenderen – tag f.eks. et kig på de tre konferencer der ligger i foråret. Har du en event til kalenderen, så tøv ikke med at sende den ind.

« Previous PageNext Page »