MsBIP 2 år – en status
oktober 28, 2013 by Just Blindbæk · 3 Comments
Det er nu to år siden det første møde i MsBIP blev afholdt – nærmere præcis blev det afholdt d. 26. oktober 2011 hos TDC med 14 tilmeldte. Siden da er der afholdt yderligere 14 møder og deltagerantallet er løbende steget, så der gennemsnitlig har været 36 tilmeldte til hver af møderne. Den oprindelig ambition med et møde hver anden måned er derved mere en indfriet, hvilket i højgrad skyldes at der har været mange virksomheder som har tilbudt sig som værter. Der skal derfor lyde en stor tak til de 11 virksomheder som dels har ligget lokale til møderne, men også budt på både mad og drikke til deltagerne. Microsoft, Platon og Rehfeld har været vært til mere end et møde.
En anden meget vigtig ingrediens er de indlæg som er blevet afholdt på møderne – det er blevet til 27 forskellige indlæg (se tabel til højre) fordelt på følgende 18 forskellige speakere: Just Blindbæk (7), Alberto Ferrari (7), Stephan Stoltze (3), Kasper Kamp Simonsen (2), Marco Russo (2), Thomas Skytte Damø (2), Daniel Otykier (2), Morten Post (1), David Peter Hansen (1), Heine Fjord Nielsen (1), Bjørn Dörr Jensen (1), Michael Barrett (1), Mads Carsten Brink Hansen(1), Rasmus Reinholdt (1), David L. Bojsen (1), Jens Vestergaard (1) og Jesper Bork (1). Flere indlæg har været afholdt på møder både i øst og vest, hvilket betyder at der er afholdt 31 indlæg i alt. Der skal lyde en kæmpe tak til alle som har afholdt indlæg.
Det er værd at bemærke at flere af de indlæg som vores “lokale” speakere har afholdt på MsBIP møderne efterfølgende er blevet submitted til og afholdt på internationale konferencer. Det er lækkert at MsBIP på den måde kan fungere som en “rugekasse” 🙂
Generelt har det været meget nemt at finde værter til møderne, mens det har krævet lidt mere at finde speakere. Det har i høj grad fungeret ved at jeg har “prikket” mine personlige kontakter og netværk og i mindre grad ved at medlemmer selv har henvendt sig. Håber meget at denne tendes vil ændre sig fremadrettet og flere har mod på at holde indlæg, således at vi kan blive ved med at afholde indholdsrige og spændende møder til vores alles fælles glæde.
Over halvdelen af medlemmerne – mere præcist har 221 været tilmeldt et eller flere møder. Fem medlemmer har være tilmeldt mere end halvdelen af møderne – Just Blindbæk (14), Martin Eriksen (9), Thomas Veng (9), Kasper Kamp Simonsen (9) og Jesper Bork (8).
Statistik over deltagere på møderne er fremstillet i PowerPivot via cut’n’paste fra LinkedIn sub-grupperne, da der desværre ikke findes et tilgængeligt API til udtræk af data. Derved er eneste mulighed for at få oversigter over hvilke virksomheder som er repræsenteret, at lave en simpel søgning i LinkedIn. Ikke overraskende er det BI konsulenthusene der dominere en top 5 liste.
Totalt er der per dags dato imponerende 412 medlemmer i vores LinkedIn gruppe, hvoraf 398 har markeret deres primære lokation til at være Danmark. København er meget naturligt repræsenteret med flest medlemmer, men har kun lige over halvdelen, mens resten er bosat vest for Storebælt.
Hermed slutter en statistisk gennemgang af de første to år. Ønsker du mere information om tankerne bag MsBIP, så læs mit personlige blog indlæg “Hvorfor MsBIP?” på blog.justB.dk.
Comments
3 Responses to “MsBIP 2 år – en status”Trackbacks
Check out what others are saying about this post...[…] min vildeste fantasi og er meget stolt over det vi sammen har fået op at stå. Læs også “MsBIP 2 år – en status“. MsBIP ← Foredragsholder på Wake-up Meeting /* […]
[…] Vi har netværksgruppen Microsoft BI Professionals Denmark der drives af min gode ven og kollega Just Thorning Blindbæk. I MsBip der er åben for alle, kan du gratis deltage på vores aftensmøder og høre om de nyeste ting der sker på Mcrosoft BI fronten. Gruppen er i år blevet 2 år og har rundet 400 medlemmer. Der har været afholdt en masse spændende møder med indlæg fra bl.a. Alberto Ferrari, Chris Webb og Marco Russo samt alle vores lokale helte. Du kan læse en masse mere om udviklingen i MSBip her. […]
[…] Jeg syntes det er totalt fedt, at det er lykkedes at afholde 15 møder i løbet af de første to år og gruppen er vokset til over 400 medlemmer. Det har overgået min vildeste fantasi og er meget stolt over det vi sammen har fået op at stå. Læs også “MsBIP 2 år – en status“. […]